Klubberne glæder sig til endelig at spille om point igen
Af: Kvindeliga.dk
Lørdag den 6. juni ruller kvindefodbolden igen i Danmarks bedste fodboldrække. Og det bliver med et ordentligt brag, en intens måned – og en massiv tv-dækning på både Dplay, Eurosport 2 og SPORT LIVE.
Discovery, SPORT LIVE og DBU har indgået en stærk tv-aftale om Gjensidige Kvindeliga, der dermed kommer til at rulle over danskernes fjernsyns-skærme og devices i langt højere grad end før. Klubberne og spillerne glæder sig til om sider, igen at komme på græs og spille fodbold, som de havde håbet ville blive en realitet.
Brøndby skal de ud at jagte et mesterskab og hente de to point klubben har op til ærkerivalerne fra Fortuna Hjørring og de glæder sig til at sætte jagten ind, fortæller ligaens topscorer Nicoline Sørensen;
- Jeg glæder mig helt vildt til at spille igen. Vi har håbet vi ville få lov, til at afgøre mesterskabet på banen og ikke på papiret, det er trods alt sjovest. Så længe der er styr på os og at vi alle er sunde og raske, glæder jeg mig helt vildt til at spille kampe igen.
Vi har håbet vi ville få lov, til at afgøre mesterskabet på banen og ikke på papiret, det er trods alt sjovest. Så længe der er styr på os og at vi alle er sunde og raske, glæder jeg mig helt vildt til at spille kampe igen
Nicoline Sørensen, Brøndby IF
I Fortuna Hjørring glæder de sig også til igen endelig igen at skulle spille om de vigtige point, der skal sendes pokalen til Hjørring:
- Det er svært at sætte ord på den her tid, det har været vildt. Det er en kæmpe forløsning, at vi nu endelig skal i gang med at spille fodbold igen. Jeg glæder mig mega meget og jeg ser meget frem til at komme i gang, fortæller Karen Holmgaard fra Fortuna Hjørring
Det er en kæmpe forløsning, at vi nu endelig skal i gang med at spille fodbold igen. Jeg glæder mig mega meget og jeg ser meget frem til at komme i gang
Karen Holmgaard, Fortuna Hjørring
Sæsonens første tv-kamp mellem FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring kan ses direkte på Dplay og Eurosport 2 fra kl. 14.00 lørdag 6. juni og senere på den nye sportskanal SPORT LIVE. Og som i Hjørring er de også tørstige efter at komme i kamp i Farum, de føler sig klar til en kort og vigtig sæson. En sæson, der er klubbens første i Gjensidige Kvindeliga.
- Vi glæder os helt vildt til at komme i gang. Jeg er rigtig glad og lettet over at vi får lov at spille. Vi skal forsøge at hente de to hold over os, og det kræver nu at vi skal vinde de fem kampe. Præmissen er den samme som før og nu glæder det bare om at vinde de kampe vi spiller. Forberedelserne har selvfølgelig været anderledes, vi var klar dengang i marts, men det er vi også nu. Vi er i en fornuftig forfatning, omstændighederne taget i betragtning, jeg tror faktisk at det gælder alle hold. Vi tager det som pokalkampe, det er en kamp ad gangen og vi giver den max gas hver gang og vi glæder os, Brian Sørensen, Cheftræner FC Nordsjælland
I Gjensidige Kvindeliga, kvalifikationsspillet, er der ligeledes begejstring at spore. Det er en vigtig måned holdene går i møde, og der hviler et stort pres på spillerne, der skal kæmpe om overlevelse i landets bedste række.
- Der ligger et stort pres på spillerne, men vi har glædet os til at få en afklaring om turneringen. Det er komprimeret, vi håber vi er klar og bedre til at stå imod presset i kval-ligaen. Vi opfylder alle krav, men har selvfølgelig måtte omstille os til den nye virkelighed. To timer før træning, tager spillerne deres temperatur derefter har vi en læge tilknyttet, som modtager deres data og vurderer om de forsvarligt kan træne med efter kravene, der stilles til klubberne. Alle her i klubben hjælper til, vi ved hvad vi er gået ind til, så vi får det bedste ud af denne specielle situation og er klar til at kæmpe om point på banen. Det bliver under andre forhold, men vi glæder os, Rene Højgaard Hansen, formand Odense Q.
Det er lørdag 6. juni, der er kickoff i denne sæsons Gjensidige Kvindeliga. Du kan som altid følge resultater og stilling her på Kvindeliga.dk, hvor du også finder interviews og nyheder omkring ligaen.