Pointene er fordelt – få overblikket her
Af: Kvindeliga.dk
Gjensidige Kvindeliga Medaljeslutspillet
Fortuna Hjørring – VSK Aarhus: 2-1
Fortuna Hjørring var klar til at tage imod VSK Aarhus i Nord Energi Arena igen, efter lang tids pause fra hjemmebanen i Hjørring. Topholdet skulle ud at hente tre point og forsvare positionen, som ligaens tophold. Første halvleg bølgede frem og tilbage og gæsterne arbejdede sig fint ind i kampen, selvom hjemmeholdet havde de største chancer. Efter en halv times spil formåede gæsterne alligevel at bringe sig i front på mål af Emma Andersen efter hjørnespark. Hjørnespark skulle vises sig at være vejen til mål i kampens første halvleg, Emma Snerle bragte hjemmeholdet i balance efter 45 minutters spil. Pauseresultatet i Hjørring blev 1-1. Gæsterne kom rigtig god ud fra pausen og bød i den grad hjemmeholdet op til dans, alligevel kunne hjemmeholdets Emma Snerle efter 70 minutters spil sende hjemmeholdet i front, 2-1 og dermed kalde sig dobbelt målscorer.
Allerede på onsdag 17. juni er det igen tid til fodbold i ligaen. Fortuna Hjørring tager imod FC Thy-ThistedQ og VSK Aarhus tager hjemme imod KoldingQ i en direkte duel om tabellens mindre sjove pladser. Begge kampe spilles onsdag 17. juni kl. 19.00 og kan ses live på kvindeliga.dk.
Husk, der igen er mulighed for at komme på stadion. Hold dig orienteret på hjemmeholdets hjemmeside.
KoldingQ – FC Nordsjælland: 0-2
Begge mandskaber måtte i første spillerunde se sig slået, af henholdsvis Brøndby og Fortuna Hjørring. Revancetiden og kampen om sæsonens første tre point var sat ind denne eftermiddag på Fynske Bank Arena. KoldingQ skulle forsøge at kæmpe sig væk fra bunden af tabellen, mens FC Nordsjælland skulle forsøge at hænge på i toppen. Det var gæsterne fra Farum, der kom bedst fra start, allerede efter ni minutters spil, kunne Amalie Vangsgaard bringe gæsterne i front. Efter 81 minutters spil lukkede Esther Rønn opgøret, med sin 2-0 scoring i gæsternes favør. Det betyder også, at FC Nordsjælland har generobret tredjepladsen i ligaen, efter at FC Thy-ThistedQ smed point hjemme mos Brøndby.
I midtugerunden, skal Kolding en tur til Aarhus, mens FC Nordsjælland skal en tur til Brøndby, hvor det kan blive rigtig sjovt for Farum-mandskabet, hvis de formår at tage tre point. VSK Aarhus – KoldingQ kan ses live på kvindeliga.dk onsdag 17. juni kl. 19.00.
Brøndby IF – FC Nordsjælland kan ses live på Eurosport 2 og Dplay onsdag kl. 17.30.
FC Thy-ThistedQ – Brøndby IF: 0-1
FC Thy-ThistedQ lagde sæsonens flot ud med tre point, da de hentede tre point med hjem fra Aarhus i første spillerunde. Brøndby fik en sen hjemmesejr, da de havde besøg af KoldingQ. Det var altså en direkte duel mellem ligaens nr. 2 og 3, der da også skulle ende målløs og lige efter første halvleg. 0-0 blev pauseresultatet i Thisted. Gæsterne kom bedst ud fra pausen og allerede efter 56 minutters spil, fik Nanna Christiansen hu på bylden og bragte gæsterne i front, med 1-0. 0-1 blev slutresultatet i Thisted, det betyder at FC Thy-ThistedQ ryger ned på ligaens fjerdeplads, efter FC Nordsjællands 2-0 sejr i Kolding. Brøndby fastholder deres andenplads og de to point op til rivalerne fra Fortuna Hjørring.
I tredje spillerunde, der venter allerede onsdag. FC Thy-ThistedQ skal en tur til Hjørring, mens Brøndby tager imod FC Nordsjælland.
Du kan se Fortuna Hjørring – FC Thy-ThistedQ live på kvindeliga.dk fra kl. 19.00. Ugens tv-kamp sendes fra Brøndby, den kamp kan du se live på Eurosport 2 og Dplay fra kl. 17.30.
Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationsspillet
OdenseQ – Vildbjerg: 2-2
OdenseQ kom bedst ud af første spillerunde, hvor de tog alle tre point. Vildbjerg havde brug for point i Odense i dag, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at være en del af Gjensidige Kvindeliga i næste sæson. Kort før pausen fik gæsterne bragt sig i front, på straffespark, sat ind Sofie Frederiksen. I anden halvleg kom fynboerne som forvandlet ud og fik sat to hurtige mål i nettet og vendt opgøret helt på hovedet. Først Camilla Ørskov på straffespark og efter en times spil var Sara Sundahl på pletten. I kampens døende minutter lykkedes det alligevel gæsterne at få bragt balance i regnskabet og sikret et enkelt point, da Mia Olesen får sat bolden i mål.
På onsdag tager OdenseQ imod HB Køge i sæsonens midtugerunde, Vildbjerg tager imod AaB. Begge kampe spilles kl. 19.00 og vises live på kvindeliga.dk.
AaB – B.93: 3-0
Hjemmeholdet skulle blot bruge 12 minutter på at bringe sig i front mod gæsterne fra Østerbro. Pernille Pedersen stod for føringsmålet, det blev også pauseresultatet i Aalborg. Efter 86 minutter fik den tidligere B.93 angriber, Nicole Robertsen forøget den føring til 2-0 og kort efter lukkede selvsamme Robertson kampen med sin 3-0 scoring og dermed sikret AaB en vigtig 3-0 sejr i kampen om de to vigtige pladser i næste sæsons Gjensidige Kvindeliga.
I midtugerunden, tager AaB turen til Vildbjerg, mens B.93 skal på besøg hos BSF. Begge kampe fløjtes i gang onsdag 17. juni kl. 19.00. Du kan se Vildbjerg – AaB live på kvindeliga.dk og følge resultatet fra BSF her på siden.
HB Køge – BSF, søndag 14. juni kl. 14.00
HB Køge – BSF slutter anden spillerunde godt af, når de søndag 14. juni kl. 14.00 fløjter op til kamp. Det ambitiøse mandskab fra HB Køge vandt første spillerunde, da de var en tur i Vildbjerg, mens BSF måtte se sig slået af gæsterne fra AaB. BSF kæmper om at forblive i Gjensidige Kvindeliga, efter et hårdt efterår i den bedste række.
Kampens spilles søndag 14. juni kl. 14.00 og du kan holde dig opdateret om senest nyt her på kvindeliga.dk.
Du kan som altid holde dig opdateret om seneste nyheder, her på siden.