Lokalopgør venter onsdag

Lokalopgør Venter Onsdag
Tilbage
15. juni 2020
Allerede onsdag er det igen tid til at spille om point. I denne midtugerunde bydes der op til lokalopgør over hele landet og der er vigtige placeringspoint på point over hele linjen.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Bjarne Hyldgaard

Gjensidige Kvindeliga Medaljeslutspillet

Brøndby IF – FC Nordsjælland, onsdag 17. juni kl. 17.30

Brøndby Stadion, bane 2

Brøndby IF tager imod FC Nordsjælland, som i første opgør på bane 2 i Brøndby tilbage i sensommeren sidste år, fik sig noget af en fodboldlektion, i det der var FC Nordsjællands første kamp i Gjensidige Kvindeliga. Meget er sket siden og nu gælder det vigtige point i toppen af tabellen, hvor fem point adskiller de to hold. FC Nordsjælland kan med en sejr atter bringe sig selv i spil, i kampen om de to vigtige UEFA Womens Champions League pladser, mens Brøndby med en sejr, kan så godt som sikre deres ene plads i næste års turnering.

Brøndby IF – FC Nordsjælland kan ses live på Eurosport 2 og Dplay onsdag kl. 17.30.

Husk, der igen er mulighed for at komme på stadion. Hold dig orienteret på hjemmeholdets hjemmeside.

 

Fortuna Hjørring – FC Thy-ThistedQ, onsdag 17. juni kl. 19.00

Nord Energi Arena

Fortuna Hjørring går ubesejret på banen, i dette års medaljeslutspil, når de onsdag aften tager imod FC Thy-ThistedQ. Nordjyderne samler stille og roligt point ind, til at køre endnu et mesterskab i hus. Skal det lykkedes at hente tre point mere i jagten på guldet, eller vil FC Thy-ThistedQ sætte en bremse i guldjagten og selv bringe sig tættere på den tredjeplads, som de i Thy kæmper for. Onsdag aften kl.19.00 fløjtes der op til opgøret på Nord Energi Arena. Du kan se kampen live på kvindeliga.dk.

Der kan ikke findes nogle resultater.
Der kan ikke findes nogle resultater.

VSK Aarhus – KoldingQ, onsdag 17. juni kl. 19.00

Veljby/Risskov Centret

Der er inviteret til vigtige point i bunden af medaljeslutspillet, når KoldingQ onsdag besøger VSK Aarhus i Vejlby/Risskov Centret. Sidste indbyrdes opgør mellem de to hold, endte med en snæver 1-0 sejr til VSK Aarhus. KoldingQ har efter de første to kampe i medaljeslutspillet stadig ingen point, VSK Aarhus har blot de to point, de fik overført fra grundspillet. Hvem skal løbe med pointene i Aarhus? Se med på kvindeliga.dk onsdag kl. 19.00 og få svaret.  

Der kan ikke findes nogle resultater.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationsspillet

OdenseQ – HB Køge, onsdag 17. juni kl. 19.00

Marienlystcenteret

HB Køge er en seriøs bejler, til en af de to pladser i Gjensidige Kvindeliga. Hvis OdenseQ vil fastholde sin position i ligaen, kræver det tre point på hjemmebane mod det nye hold i klassen, fra Køge. HB Køge har vundet de to første kampe i Kvalifikationsspillet, mens OdenseQ lørdag satte point til, da de spillede uafgjort mod Vildbjerg. En spændende topkamp venter onsdag i Odense. Du kan se kampen live på kvindeliga.dk onsdag fra kl. 19.00.

 

BSF – B.93, onsdag 17. juni kl. 19.00

Ballerup Idrætspark

Hverken BSF eller B.93, har formået at vinde i de to første spillerunder. Nu er der kamp om pointene i bunden af tabellen, hvem vil løbe med sejren? Få svaret onsdag, når de to hold mødes på Ballerup Idrætspark. Du kan holde dig opdateret om kampens resultat her på siden.

 

Vildbjerg – AaB, onsdag 17. juni kl. 19.00

Vildbjerg Sport- og Kulturcenter

Vildbjerg får besøg af et stærkt kørende AaB-mandskab, der har hentet seks ud af seks mulige point i de første to spillerunder. Vildbjerg sikrede sig lørdag et enkelt point, da de mødte OdenseQ. AaB skal bruge en sejr, hvis de vil hænge på i kampen om de to vigtige pladser i næste års Gjensidige Kvindeliga.

Du kan se kampen live på kvindeliga.dk onsdag kl. 19.00.

 

Alle kampene i Gjensidige Kvindeliga, både Medaljeslutspillet og Kvalifikationsspillet er igen åbne for tilskuere. Hold dig orienteret på din klubs hjemmeside og se de specifikke retningslinjer netop der.

Du kan som altid holde dig opdateret om seneste nyheder, her på siden. Her vil du også finde reaktioner, efter hver spillerunde.