CL-pladserne blev afgjort i tredje spillerunde - få hele overblikket her

CL Pladserne Blev Afgjort I Tredje Spillerunde Få Hele Overblikket He
Tilbage
17. juni 2020
Et intenst opgør i Brøndby sikrede hjemmeholdet en smal sejr og dermed den ene af de to vigtige UEFA Women’s Champions League pladser. HB Køge og AaB har fortsat kurs mod Gjensidige Kvindeliga i næste sæson.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: fodboldbilleder.dk

GJENSIDIGE KVINDELIGA MEDALJESLUTSPILLET

Brøndby IF – FC Nordsjælland: 1-0

Der var direkte kamp om pladserne i toppen af tabellen, da FC Nordsjælland besøgte Brøndby. En hæsblæsende start, skulle allerede efter seks minutters spil munde ud i en 1-0 føring til hjemmeholdet. Sat ind af dagens fødselar Nanna Christiansen. Det var en intens første halvleg, hvor spillet bølgede frem og tilbage. FC Nordsjælland viste god figur, men det var hjemmeholdet der kunne gå til pause med en 1-0 føring. Den intense fight og tydeligt vigtige kamp om pointene fortsatte i anden halvleg, som dog endte målløst. Brøndby vinder 1-0 og sikrer sig dermed andenpladsen i ligaen og dermed også den ene af Danmarks to pladser i UEFA Women’s Champions League.

Allerede på lørdag spilles fjerde spillerunde i dette års medaljeslutspil. Brøndby tager hjemme imod VSK Aarhus kl.14.00, den kamp kan ses live på kvindeliga.dk. FC Nordsjælland tager imod FC Thy-ThistedQ, i rundens tv-kamp. Det er en direkte duel om tredjepladsen i ligaen og du kan se kampen live på Eurosport 2 og Dplay fra kl. 13.55, allerede kl. 13.25 kan du se Fodbold med Q, som er optakt.

 

Fortuna Hjørring – FC Thy-ThistedQ: 3-0

Fortuna Hjørring fortsætter jagten på guldet og endnu et Danmarksmesterskab. Deres plads i næste års UEFA Women’s Champions League er sikret, men kampen om mesterskabet gælder stadig. Efter 22 minutters spil åbnede Sara Holmgaard ballet og bragte hjemmeholdet i front 1-0. kort før pausen udbyggede Sanni Franssi den føring og sikrede en pauseresultatet 2-0 til Fortuna Hjørring. I anden halvleg lukkede Sara Thrige kampen og sikrede Fortuna Hjørring en sikker 3-0 sejr.

I fjerde spillerunde, på lørdag 20. juni, skal topholdet fra Hjørring en tur til KoldingQ, se kampen live på kvindeliga.dk fra kl. 14.00. FC Thy-ThistedQ skal en tur til Farum, hvor en direkte duel om bronzemedaljerne venter. Den kamp kan du se live på Eurosport 2 og Dplay fra kl.13.55.

 

VSK Aarhus – KoldingQ: 0-3

VSK Aarhus tog imod KoldingQ efter en god kamp i Hjørring i sidste spillerunde. Det skulle dog være KoldingQ, der endnu har deres første sejr i medaljeslutspillet til gode, som kom bedst fra start. Efter blot 20 minutters spil stod der 3-0 på måltavlen i gæsternes favør. Mollie Plasmann, Emma Hoppe og Cecilie Fløe stod for de tre scoringer. 0-3 blev pauseresultatet i Kolding og også kampens endelige resultat.

På lørdag drager VSK Aarhus en tur til Brøndby, hvor en svær udekamp venter. KoldingQ tager hjemme imod topholdet fra Fortuna Hjørring. Se begge kampe live på kvindeliga.dk, fra kl.14.00.

 

GJENSIDIGE KVINDELIGA KVALIFIKATIONSSPILLET

OdenseQ – HB Køge: 0-2

Der var inviteret til topkamp i Odense, og hjemmeholdet skulle i den grad bruge en sejr for at holde sig til i kampen om de to vigtige pladser i næste års Gjensidige Kvindeliga. Det skulle dog være gæsterne, der først fik ram på nettet. Efter en halv times spil, bragte Kyra Carusa gæsterne i front med 1-0. I anden halvleg lukkede gæsternes Madalyn Ann Pokorny opgøret og sikrede HB Køge en 2-0 sejr. 

På lørdag skal OdenseQ en tur til AaB, i det der kan vise sig at være kampen om den ene af de to pladser i næste års Gjensidige Kvindeliga. Kampen spilles lørdag kl. 14.00 og kan ses live på kvindeliga.dk.

HB Køge skal en tur til B.93, hvor der skal tre point med hjem til Køge for at bevare sin position som oprykker. Kampen spilles lørdag kl. 14.00, du kan holde dig opdateret om resultater, her på siden.

 

Vildbjerg – AaB: 0-1

AaB var taget til Vildbjerg efter tre point, der skulle bringe dem nærmere Gjensidige Kvindeliga i næste sæson. Det var da også gæsternes Nicole Robertson, der har været på pletten flere gange i Kvalifikationsspillet, der bragte gæsterne i front med 1-0 efter blot 23 minutters spil. Pauseresultatet i Vildbjerg blev 1-0 til AaB og det blev også kampens endelige resultat. 

I fjerde spillerunde drager Vildbjerg en tur til Sjælland, hvor BSF venter. Kampen spilles søndag kl. 14.00 og du kan holde dig opdateret om resultaterne her på siden. AaB tager hjemme imod OdenseQ og skal have tre point for at lægge afstand til fynboerne i kampen om oprykning. Du kan se den kamp live på kvindeliga.dk, lørdag fra kl. 14.00.

 

BSF – B.93: 1-2

Både BSF og B.93 har haft det svært i de første spillerunder og endnu ikke hentet nogle point. Det skulle blive gæsterne fra Østerbro, der først kom på sejrskurs, da de bragte sig i front med 1-0 efter blot 10 minutters spil. En halv time senere, i slutningen af 1. halvleg, øgede Rosa Horskjær gæsternes føring. Bedst som det lignede, at B.93 kunne gå til pause med en 2-0 føring, fik hjemmeholdets Emilie Larsen reduceret, til pauseresultatet 1-2. B.93 endte som kampens vinder med slutresultatet 2-1. 

B.93 tager hjemme imod HB Køge på lørdag 20. juni kl. 14.00. Søndag 21. juni kl. 14.00, tager BSF imod Vildbjerg, vigtige point er på spil for alle mandskaber. Hold dig opdateret om resultaterne her på siden.