TV-aftale forlænget endnu en sæson i Gjensidige Kvindeliga
Af: Kvindeliga.dk / Foto: Fodboldbilleder.dk
Når efterårssæsonen af Gjensidige Kvindeliga sparkes i gang lørdag 8. august, bliver ugens SuperMatch tv-transmitteret på den nye sportskanal SPORT LIVE.
Aftalen betyder, at en udvalgt kamp fra Gjensidige Kvindeliga hver uge vil blive vist live på kanalen hver lørdag kl. 14.00. Ud over den ugentlige tv-kamp vil magasinprogrammet 'Fodbold med Q' udkomme hver onsdag. Programmet sætter fokus på Gjensidige Kvindeliga, og har hver uge besøg af hovedpersoner fra ligaen.
”Forlængelsen af tv-aftalen med SPORT LIVE er endnu et vigtigt skridt i udviklingen af dansk kvindefodbold. Det betyder, at mange danskere fortsat får mulighed for at se kvindefodbold fra den øverste hylde i Danmark, og det er vi selvfølgelig enormt glade for. Den første sæson med Gjensidige Kvindeliga, har været en fantastisk succes. Det lover godt for fremtiden i dansk kvindefodbold”, udtaler Nicolai Kaas, chef for Kvindeligaen.
Den første sæson med Gjensidige Kvindeliga, har været en fantastisk succes
Nicolai Kaas, chef for Kvindeligaen
Også hos SPORT LIVE er der stor begejstring for forlængelsen af tv-aftalen:
”Vi ser et stort potentiale i Gjensidige Kvindeliga og kvindefodbolden. De store herreklubber begynder nu også at se potentialet i kvindefodbolden og det potentiale, mener vi at kunne løfte endnu mere ved at give ligaen en solid tv-dækning. Vi glæder os over at være med på rejsen, som kvindefodbolden i disse år er på”, siger Flemming Kjellerup Direktør for SPORT LIVE.
Vi ser et stort potentiale i Gjensidige Kvindeliga og kvindefodbolden
Flemming Kjellerup Direktør for SPORT LIVE
SPORT LIVE ligger nu fast hos over 100.000 husstande. Siden august 2019 er kanalen vokset fra 5.000 til over 100.000 husstande. SPORT LIVE findes blandt andet hos Canal Digital, Yousee, Stofa og Waoo.
Sæsonens første tv-kamp bliver kampen mellem FC Nordsjælland og AGF, der tørner sammen på Right to Dream Park. Se med 8. august kl. 14.00 på SPORT LIVE. De resterende kampe, vil som hidtil kunne ses live på Kvindeliga.dk, hvor du også altid kan følge de seneste nyheder fra Gjensidige Kvindeliga.
For yderligere kommentarer til aftalen kontakt venligst Nicolai Kaas, chef for Kvindeligaen, på mail: nino@dbu.dk eller på tlf.: 40 56 36 98.