HB Køge vil ligestille kvinderne med herrerne

HB Køge Ligestiller Kvinderne Med Herrerne
Tilbage
30. januar 2020
HB Køge afholdte tidligere på formiddagen pressemøde, hvor de præsenterede klubbens nye kvindeelite satsning og UEFA Women's Champions League drømme
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Når bolden atter ruller i forårssæsonen, kan det være femte gang i træk med oprykning til Gjensidige Kvindeliga. Ambitionen er, at spille UEFA Women’s Champions League indenfor fem år. Sådan indledte sportsdirektør Per Rud pressemødet, hvor HB Køge netop har præsenteret kvindeelite satsningen.

Hele essensen med dette set-up er, at man vil ligestille kvinderne med herrerne og give lige vilkår til begge parter. Det er alt fra træningslejr, træningstider, økonomi, kontrakter, spilledragter osv. Årsagen til at man i HB Køge satser på kvindeelite fodbold er, at kvinderne har lige så stort potentiale som herrerne. I HB Køge tror man på, at man både i forhold til brand kan rumme og øge både på den sportslige og kommercielle front.

"Vi skal bygge det op nede fra og skabe en sund talentmasse. Vi har målsætninger som alle andre, men det er ikke vores ånd at købe os til noget. Vi vil og skal være en bæredygtig fodboldklub"

- Per Rud, sportsdirektør

Der kan ikke findes nogle resultater.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Når kvinderne får de samme vilkår som herrerne, er det et tegn på at man i HB Køge ved, at der er store muligheder i kvindefodbolden. Både på det økonomiske, sportslige men også på de kommercielle parametre. Alt dette med den fulde accept fra den amerikanske ejer, George Altirs og Capelli Sport.

Kommercielle muligheder

Målet er, at man fra juli 2020 bliver en kontrakt klub – hvis man er dygtig nok, så har man også mulighed for at få en kontrakt i klubben. Endemålet om fem år er, at man kan konkurrere om at spille med i Europa.

- Vi skal være en kvindefodboldklub, der kan dyste. Det kræver, at vi videns deler og finder synergier der er i klubben. Det handler om god træning, krav til spillerne og ikke mindst på de økonomiske fronter, fortæller Per Rud.

For at skabe et godt økonomisk fundament, kan det ikke lykkedes med at der kommer rige folk udefra. Klubben har til mål at kunne have erhvervslivet med, klubben skal sælge deres eksponeringsplatforme.

– Vi tror på erhvervslivet er supervigtigt. Hvor Capelli Sport kan hjælpe os med et stort amerikansk netværk, afrunder Per Rud.

På sigt skal der generes flere midler, der skal ikke afsættes penge til projektet, men derimod tjene pengene og lade det gro nede fra. Det primære fundament for succes er, at man vokser i takt med at klubben dygtiggør sig via det sportslige og kommercielt være dygtige.

"Vi ser stort potentiale i Kvindefodbolden – vi så det i Frankrig, Tyskland osv. Vi skal i samme fodspor. Dertil har vi et stort og godt netværk i USA, som kan hjælpe os"

- Jason Arnold, sportsdirektør Capelli Sport

Ny cheftræner med store ambitioner

Ikke nok med præsentationen af klubbens nye satsning, sørgede klubben også for at få tilknyttet en ny cheftræner. Klubben har nemlig præsenteret den tidligere Brøndby IF træner, Per Lisdorf. Han skal sammen med HB Køge tørne mod bl.a. sin tidligere klub BSF og andre talentfulde hold i Kvalifikationsligaen om oprykningen til Kvindeligaen.

"Fundamentet er på plads, det gør det her projekt langsigtet. Det er bygget op nede fra, så jeg tror absolut på klubbens ambitioner og målsætninger"

- Per Lisdorf, cheftræner

Der kan ikke findes nogle resultater.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Amerikansk tilgang til truppen

Med Capelli Sports store amerikanske netværk, har klubben ytret at der forventes tilgang af amerikanske spillere. I første omgang er der tale om prøvespillere, men på længere sigt kontraktspillere. De mulige tilgange betyder også, at man tør at drømme Kvindeliga når forårssæsonen er ovre. Særligt FC Nordsjælland er Per Lisdorf fascineret af og ser flere overensstemmelser mellem klubberne.

"Man kan kigge på FCN. Lille økonomi, store ambitioner, en del udenlandske spillere, gode forhold for spillerne osv. Det er lykkedes for dem og de kæmper om UEFA Women's Champions League pladser til foråret. Det er absolut også realistisk for os på længere sigt"

- Per Lisdorf, cheftræner

Per Lisdorf og HB Køge har første træningskamp på søndag, hvorefter holdet skal på træningslejr til Malaga. Her handler det for klubben og truppen om at etablere sig i klubbens spillestil.

HB Køge spiller første Kvalifikationskamp lørdag 28. marts i Capelli Sport Stadion mod Odense Q.