Cheftræner Torben Overgaards ord på efterårssæsonen

Cheftræner Torben Overgaard Sætter Ord På Et Positivt Efterår Og Ser Frem Til Foråret
Tilbage
29. januar 2020
Mod alle odds sluttede FC Thy-Thisted Q som nummer fire i grundspillet i efteråret. Læs cheftrænerens ord på efterårssæsonen og kampen om medaljerne til foråret
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Overraskende positiv efterårssæson

Det nye klubsamarbejde mellem FC Thy og Thisted Q har ikke gået ubemærket hen over de seneste sæsoner, hvor oprykningen fra 1.division til landets bedste række har været en målsætning nået på rekord kort tid.
Den primære målsætning var top-6 og overlevelse i Kvindeligaen, men med en pointhøst på 21 point og 5 point op til 3.pladsen fra FC Nordsjælland – har klubben formået at sætte nye standarder.

Undervejs har vi klaret os rigtig godt og er kommet ude i nogle gode stimer

Torben Overgaard

En af faktorerne for succesen på banen har været den øgede fokus på selvtillid samt tilvænningen i landets bedste række. Derudover er klubsamarbejdet tilbage i 2017 en stor årsag til, at man har formået at skabe et dynamisk og kompetent hold. Dertil har man suppleret med 2-3 spillere i transfervinduerne siden samarbejdet, der har gjort at holdet er godt sammenspillet op til denne sæson.

Succesen udenfor banen

Succesen har ikke kun været på banen, man har også i klubben oplevet en stor tilskuervækst i efteråret. Det skyldes bl.a.
- at der først og fremmest er mange der brænder for damefodbolden i byen, siger Overgaard og dedikerer succesen til bl.a. formanden Per Nørgaard. - Vi har en formand i Per Nørgaard, der har over 30 års erfaring med kvindefodbolden. Han brænder virkelig for det her.

Teamet bag klubben har i særdeleshed også formået at give tilskuerne noget at se frem til. Arrangementer som ”pigefodboldens dag” har tiltrukket store overskrifter i nærområderne, der har givet stor interesse for pige/kvindefodbold i byen.

Hemmeligheden bag holdets succes

En af hemmelighederne på banen er kommet af, at spillerne er stamspillere der har været i klubben i en længere periode. Grundstammen har bl.a. vundet U18 Danmarksmesterskabet for 6-7 år siden.
Dertil er det ikke nogen hemmelighed, at Torben Overgaard selv har været i klubben i over 15 år. Både for drenge/herrer siden, men de sidste 2,5 år hos damesiden. Med sit store kendskab til klubben og som en af arkitekterne bag klubben og holdets succes indefra, der har afspejlet sig i resultaterne på banen.

Først og fremmest lavede vi en helt ny kultur omkring holdet, da jeg kom til. Så ændrede jeg jo også nogle taktiske ting, der gjorde at vi tog turen – lynhurtigt igennem 1.division og kval-ligaen

Nye målsætninger til foråret

Den primære målsætning er opfyldt på under et halvt år, men hvad skal der nu ske? Ifølge Torben Overgaard drømmer man stadig stort og vil ikke udelukke nogen intense kampe om medaljer.

Når man er nr.4, så vil mere også gerne have mere

Når klubben i vinterpausen tager på træningslejr til Tyrkiet, er en af de store opgaver at lave fælles målsætninger – hele truppen og staben sammen. Mens ledelsen skal lave de interne målsætninger, skal spillerne og staben sørge for at lave de eksterne målsætninger.

De indfriede målsætninger på banen har også afspejlet sig i, at flere klubber fra udlandet har vist interesse i spillerne hos FC Thy-Thisted Q. Klubben er godt forberedt på, hvad der skal ske, hvis eventuelle salg skulle forekomme. På trods af dette mener Torben Overgaard, at holdet har så godt et sammenhold og fundament, at spillerne føler sig trygge i dette miljø.
- Den største hemmelighed er, at der er langt herfra. Afrunder Torben Overgaard. 

Om FC Thy-Thisted Q formår at spille med om medaljerne, kan man følge med i til foråret når de skal tur til Brøndby lørdag 28. marts kl. 14.00.