Video: Årets top 3 i Gjensidige Kvindeliga

Fodboldbilleder.Dk (1)
Tilbage
31. december 2020
Årets sidste dag er kommet, og det er tid til at kåre de bedste højdepunkter i ligaen, som er valgt ud fra de nyheder, som I følgere har givet flest ”likes”.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Fodboldbilleder.dk & Jess M. Madsen / Video: Thomas Sjørup

2020 har budt på mange fantastiske fodboldhøjdepunkter i Gjensidige Kvindeliga. Men kigger man på hvilke nyheder, der har fået flest ”likes”, så er der især tre nyheder, der melder sig på banen.

1. Sæsonstart på 2020/2021

Med et fællesfoto med en kvindeligspiller fra hver af de otte ligaklubber, blev sæsonen sparket i gang 8. august 2020. Både billedet og sæsonstarten falder i god jord hos fansene, for denne nyhed har nemlig placeret sig direkte ind på førstepladsen med flest stemmer.

Foto: Fodboldbilleder.dk

2. Gjensidige Kvindeliga åbner under samme vilkår som 3F Superligaen og NordicBet Ligaen.

I foråret bliver Gjensidige Kvindeliga, ligesom alle andre, også ramt af coronakrisen. Heldigvis beslutter Kulturministeriet, at Gjensidige Kvindeliga også er omfattet af dansk professionel klubfodbold og bliver dermed en del af fase 2 genåbningen. Gjensidige Kvindeliga genoptages under samme protokoller som 3F Superligaen og NordicBet Ligaen og bringer samtidig denne nyhed ind på en andenplads.

Foto: Jess M. Madsen

3. Rikke Dybdahl fra FC Thy – ThistedQ kåres som Månedens Gjensidige Kvindeligaspiller.

I efteråret kårer lands- og ligatrænerne Rikke Dybdahl som ”Månedens Gjensidige Kvindeligaspiller”. FC Thy – ThistedQ-spilleren overraskes med trofæ og blomster efter en endt kamp på hjemmebane, hvor den meget ydmyge Rikke bliver foreviget på video med en fin takketale til sin klub og træner – en tale der bringer hendes kåring direkte ind på en tredjeplads.

Der kan ikke findes nogle resultater.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Video: Thomas Sjørup

Med denne top tre vil vi fra Gjensidige Kvindeliga gerne takke af for i år og ønske jer alle et rigtig godt nytår. Vi glæder os til endnu flere fodboldhøjdepunkter i 2021.