Cheftræner forventer sejr i ligaens anden tv-kamp

Cheftræner Forventer Sejr I Ligaens Anden Tv Kamp
TV-KAMP
Tilbage
12. august 2020
I ligaens anden spillerunde viser SPORT LIVE opgøret imellem AGF og Fortuna Hjørring. De to jyske hold mødes i et brag af en kamp i Aarhus lørdag klokken 14.00.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Fodboldbilleder.dk

Ugens tv-kamp, vises direkte på SPORT LIVE.

AGF – Fortuna Hjørring, lørdag 15. august kl. 14.00

Ceres Park

Begge hold skal rejse sig fra et nederlag, når ligaens anden tv-kamp fløjtes i gang på Ceres Park. Mest overraskende var det, at de forsvarende mestre fra Hjørring satte alle tre point til, hjemme i sæsonåbneren mod FC Thy-ThistedQ. De danske mestre fra Fortuna Hjørring skal en tur til Aarhus og spille imod mandskabet fra AGF. Ifølge Anders Nim, cheftræner i AGF, er gæsternes titel dog ikke noget, der skræmmer de hvid-klædte;

- Vi forventer en sejr.

I en kamp om tre vigtige point gælder det, ifølge cheftræneren i AGF, om ikke at lade sig påvirke af modstanderen;

- Vi vil spille vores eget spil, og går ikke så meget op i, hvem vi spiller imod.

I ligaens første spillerunde blev det til et nederlag til AGF, da de tabte på udebane til FC Nordsjælland. Kampen har dog, ifølge Anders, ikke sat mentale spor i hverken spillere eller trænerteam;

- Vi er ikke skuffet over præstationen i Farum. Vi havde mulighed for udligning, inden de scorer til 2-0.

Kampen imod FC Nordsjælland fik dog også uheldige konsekvenser for AGF’s anfører Christina Ravn, der i løbet af anden halvleg måtte udgå med en knæskade. Med tabet af anføreren fastslår Anders Nim, at der er behov for en holdpræstation, når den erfarende forsvarsspiller skal erstattes:

- Vi har mistet vores anfører, men vi erstatter med en anførergruppe.                                                                                

Cheftrænerens anførergruppe skal i weekenden stå sin prøve, når det er AGF’s tur til en hjemmebanekamp, hvor holdet fra Gjensidige Kvindeliga får lov at spille på Ceres Park i ugens tv-transmitterede kamp. Målsætningen er fastlagt af mandskabet i Aarhus, og cheftræneren er ikke bleg for at italesætte, hvordan forventningerne til weekendens kamp på den store scene er, blandt ham selv og spillerne:

- Vi vil rigtig gerne vinde på hjemmebane!