Vi er stadig rigtig glade for partnerskabet med Kvindeligaen

20190730FB K746
Tilbage
08. april 2020
I en tid hvor frygt og negativitet fylder mest i medierne, er ligaens hovedpartner, Gjensidige Forsikring trods alt meget glade for partnerskabet.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Selvom kampene i Gjensidige Kvindeliga lige nu er på stand-by på grund af corona-krisen og tidligst kommer i gang i maj er er ligaens hovedpartner, Gjensidige Forsikring, allerede nu meget tilfredse med den fantastisk medieomtale, den positiv respons fra kunderne og den styrkede profil på det danske forsikringsmarked, som sponsoratet har bidraget til.

”De første måneder af sponsoratet har givet os en markant øget mediedækning og samtidig viser målinger, at sponsoratet påvirker opfattelsen af Gjensidige i positiv retning. Vores kunder synes tydeligvis godt om vores engagement i kvindefodbold - og det er vi glade for. Skal vi tro tendensen, så vil det på sigt også smitte af på vores salg af forsikringsprodukter. De gevinster ændrer den aktuelle situation ikke ved, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde vi har med DBU og klubberne”, understreger Janus Søndergaard, chef for CRM og sponsorater i Gjensidige Forsikring Danmark.

De første otte-ni måneder af samarbejdet har Gjensidige bl.a. brugt til at komme helt tæt på kvindeliga-klubberne, og det har været en vigtig del af læreprocessen. Helt aktuel arbejder Gjensidige Forsikring lige nu med en stort anlagt kampagne målrettet alle fodboldinteresserede piger og deres forældre. Kampagnen går i luften, så snart Kvindeligaen fløjtes i gang igen senere på foråret, og den kommer også til at løbe ind i de kommende sæsoner.

Nye kommercielle muligheder

For det første glæder jeg mig meget over den helhjertet opbakning fra Gjensidige Forsikring. Den varmer og er utrolig vigtig for Kvindeligaens udvikling på den lange bane

Nicolai Kaas Nordstrøm, Ligachef for Gjensidige Kvindeliga

Selvom Corona-krisen har udskudt både medaljeslutspil og kvalifikationsspillet i Gjensidige Kvindeliga og dermed også har generet ligaens TV-aftale med Sport LIVE gevaldigt, er det langt fra alene de negative historier, der fylder skrivebordet hos ligachef Nicolai Kaas Nordstrøm:

”For det første glæder jeg mig meget over den helhjertet opbakning fra Gjensidige forsikring. Den varmer og er utrolig vigtig for Kvindeligaens udvikling på den lange bane.  For det andet er der mange virksomheder, der gerne vil i dialog med vores primære målgruppe, som er de unge piger/kvinder og deres familier. Jeg forventer, at Corona-krisen vil få virksomheder og forbrugere til at tænke nyt og fokusere mere på bæredygtighed og socialt ansvar.  Det åbner forhåbentlig for nye partnerskaber for Kvindeligaen og dem skal vi forsøge at få det bedste ud af.”

…også for kvindeklubberne

Men indtil vi kommer i gang med turneringen, vil vi opfordre klubberne til at tænke kreativt

Jesper Raabo, formand DBU's Kvindeliga-udvalg

Selvfølgelig er det også for klubberne – ledere, trænerstab og ikke mindst spillerene - i Kvindeligaens medaljeslutspil og kvalifikationsrække frustrerende ikke at vide, hvornår klubtræningen kan genoptages og turneringen kan sættes i gang. I den situation er det sværere at indgå nye sponsoraftaler, også fordi mange virksomhederne har svært ved at se klart ind i deres fremtidige situation.

”Heldigvis har Kvindeliga-klubberne ikke udsigt til at miste store indtægter fra fx TV-aftaler her i foråret og vores publikumstal er trods betydelig fremgang stadig ikke på niveau med Superligaen eller Nordic Bet. Det kan måske give Kvindeligaen – og vores klubber - en lille fordel dette forår. Men indtil vi kommer i gang med turneringen, vil vi opfordre klubberne til at tænke kreativt fx omkring pleje af deres nuværende sponsorer, indtægtsgivende aktiviteter – men også at deltage aktivt i hjælpearbejde over for svage samfundsgrupper i lokalområdet,” afslutter formand for DBUs Kvindeliga-udvalg, Jesper Raabo.