Weekendens runde var en stor målfest

Weekendens runde var en stor målfest
Tilbage
21. september 2019
Weekendens spillerunde i Gjensidige Kvindeliga bød på masser underholdning.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Ottende spillerunde i Gjensidige Kvindeliga bød på masser mål. Ligaens førerhold er forsat FC Nordsjælland, mens BSF har isoleret sig sig i bunden af tabellen. 

 

SuperMatch, FC Nordsjælland - BSF: 3 - 0

Ugens SuperMatch fandt sted i Right to Dream Park, hvor FC Nordsjælland havde besøg af bundholdet BSF. De to holds trænere havde på forhånd spået en tæt og jævnbyrdig kamp og det skulle vise sig at holde stik. 

Første halvleg bølgede frem og tilbage og hjemmeholdet havde specielt svært ved at finde melodien. BSF var til gengæld godt spillende og havde flere chancer på mål. 0 - 0 skulle dog blive pauseresultatet. 

FC Nordsjælland havde umiddelbart bedst af pausen, de kom ud til anden halvleg med fornyet tro på tingene og fandt så småt sit spil. 73 minutter skulle der dog gå, før første mål kunne noteres. Hjemmeholdets Esther Rønn satte flot bolden i mål direkte på frispark lidt uden for feltet. 1 - 0 til hjemmeholdet. Herefter fandt Nordsjælland troen på tingene og kun tre minutter senere forøgede Camilla Kur føringen til 2 - 0. Amalie Vangsgaard lukkede kampen efter 80 minutters spil. FC Nordsjælland vinder en sikker hjemmesejr på  3 - 0 over ligaens absolutte bundhold BSF.

Med sejren beholder FC Nordsjælland ligaens 1. plads med en bedre målscore end Fortuna Hjørring. 

 

Brøndby - KoldingQ: 7 - 1

I Brøndby var der inviteret til målfest og kampen var blot to minutter gammel, da hjemmeholdets Nanna Christiansen bragte Brøndby i front, to minutter senere forøgede Mille Gejl den føring og efter ni minutters spil gjorde Kamilla Karlsen det til 3-0 i Brøndby. 

Kolding fik lynhurtigt reduceret, inden landsholdsangriberen Nicoline Sørensen sørgede for hattrick. To af målene blev scoret inden for tre minutter. I kampens sidste minut cementerede Nanna Christiansen storsejren. Brøndby vinder en stensikker 7 - 1 sejr og indtager ligaens 3. plads med 16 point, ét point efter både FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring. 

OdenseQ - Fortuna Hjørring 5 - 8 

Også i Marienslystcenteret var der inviteret til målfest. Kun syv minutter var der spillet, da hjemmeholdet var i front med 2 - 0 på mål af anfører Tenna Kappel og Cecilie Fløe. Fem minutter senere stod der 2- 2 på tavlen, efter mål af Sanni Franssi og Sara Holmgaard. Efter 19 minutters spil bringer hjemmeholdets Julia hansen igen hjemmeholdet i front: 3 -2. Men så gik det stærkt for Fortuna Hjørring. Fire mål blev der scoret i halvlegens sidste 20 minutter, Sara Holmgaard, Emma Snerle, Caroline Møller-Hansen og Sofie Lundgaard blev noteret for målene. En hæsblæsende halvleg blev fløjtet af: 3 - 6 i gæsternes favør. 

Fortuna Hjørring fortsatte målfesten efter pausen og gjorde det efter 52 minutter til 3 - 7. Hjemmeholdet havde dog ikke givet op og fik reduceret til 5 -7, igen på mål af Tenna Kappel og Cecilie Fløe. Efter 80 minutters spil satte Caroline Møller-Hansen kampens sidste scoring ind til slutresultatet 5 - 8. 

Målfesten i Odense betyder af Fortuna Hjørring fortsat er på ligaens 2. plads. OdenseQ ligger til nedrykning med 7 point, dog kun 1 point fra KoldingQ og streget til slutspillet. 

 

FC Thy-ThistedQ - VSK Aarhus

Ligaens nr. 5- og 6 mødtes i Sparekassen Thy Arena. Hjemmeholdet FC Thy-ThistedQ kæmpede for at holde sig til i den absolutte top, mens VSK Aarhus kæmpede for point, der skal holde dem inde i Top-6. Gæsterne kom bedst fra start og bragte sig efter 15 minutters spil i front på mål af Maria Duus. 0 - 1 blev pauseresultatet. 

Hjemmeholdet kom godt ud fra pausen og bragte efter 56 minutters spil balance i regnskabet, Agnete Marcussen gjorde det til 1 - 1. Kun fire minutter senere satte hjemmeholdets Sarah Dyrehauge endnu engang bolden i mål og med det var hjemmeholdet i front: 2 - 1. Olivia Holdt blev noteret for kampens sidste scoring efter 68 minutters spil. De to hold må gå fra banen med hver 1 point til kontoen, 2 - 2 ender det i Thisted.