Af: Kvindeliga.dk
SUPERMATCH
FC NORDSJÆLLAND - FC THY-THISTEDQ
LØRDAG 2. NOVEMBER KL. 14.00
Oprykkerne fra Farum har haft en flot sæsonstart med en solid pointhøst. De sidste to spillerunder har dog ikke ført til mange point, et sent mål i Kolding betød nordsjællænderne måtte tage tomhændet hjem fra det jyske og hjemme mod Brøndby satte gæsternes Louise Winter en flot langskud ind bag Katrine Larsen, der betød at farum-mandskabet for anden kamp i træk måtte gå fra banen uden point. FC Thy-ThistedQ spillede tog i sidste spillerunde imod KoldingQ i en direkte duel om fjerdepladsen, de to hold delte i porten og fortsætter á point på ligaens fjerdeplads forud for opgøret i Right to Dream Park lørdag.
Første opgør mellem de to hold endte 2-2, da Nordsjælland som de nye i ligaen drog en tur til Thy-Thisted og Torben Overgaard, Cheftræner FC Thy-ThistedQ, mener bestemt der er mulighed for at tage point med hjem fra Farum.
- I sæsonens første kamp spillede vi 2-2, hvor FC Nordsjælland scorede langt inde i overtiden, vi går ud til kampen med en tro på at vi kan få point – vi ved det bliver svært, men vi tror på det, fortæller Torben Overgaard.
- Vi arbejder altid med at finde de punkter, hvor vi kan straffe modstanderen. Som i så mange andre kampe i Kvindeliaen, så handler det meget om hvem der er mest klar på dagen og hvem der kæmper hårdest, så vi skal være klar og kæmpe alt vi har lært. Derudover skal vi formå at lukke ned, for FC Nordsjællands farlige offensiv, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at få point med hjem, slutter Torben Overgaard.
Vi skal formå at lukke ned, for FC Nordsjællands farlige offensiv, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at få point med hjem.
Torben Overgaard, Cheftræner FC Thy-ThistedQ
Det er ligaen nr. 3 mod nr.4, otte point skiller de mandskaber. Hos FC Thy-ThistedQ er målsætningen at komme i top-6, den målsætning kan indfries på lørdag i Farum, med blot ét point. FC Nordsjællands målsætningen for sæsonen er også top-6 og det er inden denne spillerunde sikret og stiler nu efter at overvintre som en af ligaens to bedste hold.
Vi skal gå på banen lørdag og fortsætte det gode spil, vi har vist. Vi har spillet nogle gode kampe mod både Kolding og Brøndby, men ikke fået point ud af det. På lørdag skal vi fortsætte det gode spil, vi vil slutte så langt oppe i tabellen som muligt og det kræver tre point mod FC Thy-ThistedQ. Succes for os, er nu at overvintre i top-2. Top-3 er sikret, så vi skal stile højere. Vi skal få pointene ved at holde fast i vores koncept og være tålmodige i vores spil. Og så skal vi selvfølgelig være skarpere foran mål og score på vores chancer.
Succes for os, er nu at overvintre i top-2. Top-3 er sikret, så vi skal stile højere.
Brian Sørensen, Cheftræner FC Nordsjælland