BSF stopper samarbejdet med Cheftræner Peer Lisdorf

BSF Stopper Samarbejdet Med Cheftræner Per Lisdorf
Tilbage
03. oktober 2019
Sportschef Thomas Maale overtager midlertidigt ansvaret for klubbens Gjensidige Kvindeligahold, i første omgang indtil årets udgang.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

BSF udsendte sent på aftenen onsdag en kort pressemeddelelse, hvori det fremgår at klubben er nået til frem til at opsige samarbejdet med Cheftræner Peer Lisdorf med øjeblikkelig virkning. 

Peer Lisdorf har fungeret som Kvindeliga cheftræner i BSF i efterårssæsonen 2019.

- Vi ønsker at takke Peer for den store indsats, han har ydet, såvel på og omkring Kvindeligaholdet som generelt for klubben, udtaler BSF.

BSF's Sportschef Thomas Maale overtager ansvaret som cheftræner for klubbens Gjensidige Kvindeligahold med øjeblikkelig virkning og den resterende del af indeværende efterårssæson.

Om Thomas Maale og den videre proces siger klubben:

- Thomas Maale har klubbens fulde opbakning og tillid, og har indgående kendskab til klubben og holdet. Der igangsættes nu en proces med henblik på at ansætte en cheftræner til forårssæsonen med ansættelse fra 1. januar 2020.

Thomas Maales første opgave med holdet bliver lørdag 12. oktober, når BSF hjemme tager imod VSK Aarhus. Inden det opgør ligger BSF allersidst i Gjensidige Kvindeliga med blot 2 point efter de første 9 spillerunder.