10. spillerunde: Kampen om førstepladsen

10 Spillerunde Kampen Om Foerstepladsen
Tilbage
10. oktober 2019
Gjensidige Kvindeliga er tilbage med 10. spillerunde efter landskampspause, hvor hele otte kvindeliga spillere har været i aktion.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

10. spillerunde bliver en kamp om førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga, ikke mindre end tre forskellige hold kan indtage ligaens fornemmeste placering efter lørdagens spillerunde, nemlig FC Nordsjælland, Fortuna Hjørring og Brøndby IF. Både VSK Aarhus og KoldingQ kan med en sejr bevæge sig væk fra stregen, der betyder kvalifikationsliga til foråret. OdenseQ og BSF har til gengæld voldsomt brug for en sejr, hvis de ikke vil isolere sig selv under den streg, der betyder kvalifikationsliga. En spændende runde i Gjensidige Kvindeliga venter lørdag 12. oktober, se med fra kl. 13.00.

SuperMatch: OdenseQ – KoldingQ

OdenseQ tager på Odense Atletikstadion imod KoldingQ, kun fire point skiller de to mandskaber før lørdagens SuperMatch i Odense. OdenseQ kan med en sejr bevæge sig tættere på Top-6, mens KoldingQ med en sejr kan holde sig til i den absolut sjoveste del af tabellen.

OdenseQ har brugt landskampspausen på at arbejde med den defensive organisation og at holde formen skarp.

- Vi går ind til kampen med samme indstilling, som vi altid gør. Vi skal holde fokus på vores eget spil og turde at spille vores spil. Derudover skal vi arbejde med at holde vores defensive organisation. Det bliver afgørende, at pigerne stoler på sig selv og deres medspillere og ikke mindst, at vi rammer niveau hele vejen rundt. Vi skal stå sammen og vise at vi virkelig vil have alle tre point, Steen Hansen, Cheftræner OdenseQ

Lørdag 12. oktober kl. 13.00

 

BSF – VSK Aarhus

BSF har skiftet ud på trænerposten, som midlertidig træner er Sportschef Thomas Maale tiltrådt resten af 2019, for at sikre holdets position i Danmarks bedste række. BSF har fået to point i de første ni spillerunder. Denne lørdag tager de imod ligaens 6. plads, og har voldsomt brug for et vendepunkt i en hård sæson, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om overlevelse. BSF har eksisteret siden 2010 og har altid været at finde i Kvindeligaen.

Lørdag 12. oktober kl. 13.00

 

FC Thy-ThistedQ – Brøndby

FC Thy-ThistedQ har haft en flot sæsonstart og hentet overraskende mange point, også imod ligaens tophold. Kan de overraske hjemme i Sparekassen Nord Arena og tage point fra de forsvarende Danmarksmestre eller vil Brøndby køre tre sikre point hjem til Vestegnen? Mestrene har haft flere spillere afsted med landshold, mens Thy-Thisted har kunne bruge landskampspausen på at blive fuldstændig klar til opgøret.

Lørdag 12. oktober kl. 15.00

 

Fortuna Hjørring – FC Nordsjælland

De deler ligaens 1. plads, før lørdagens opgør i Hjørring. Det er oprykkerne mod pokalvinderne, første opgør i Farum endte 0 – 0. Deler de igen pointene, kan de begge blive overhalet indenom af Brøndby, der er taget en tur til Thy-Thisted. Begge mandskaber kan selv afgøre om de skal indtage 1. pladsen og hægte det andet hold af. Et yderst spændende opgør venter i Nord Energi Arena lørdag kl. 15.00.

Lørdag 12. oktober kl. 15.00

Husk, at du som altid kan se alle kampene live på Kvindeliga.dk