Pernille Harder drømmer sig hjem til en professionel Kvindeliga
Af: Kvindeliga.dk
Hun spiller til dagligt for tyske VFL Wolfsburg, men en gang i fremtiden kunne det godt ske, at Pernille Harder, der blev nummer to ved kåringen af Ballon d’Or sidste år, vil tage turen hjem til den danske kvindeliga.
- Det kan da godt ske, men det skal helst være en professionel liga, jeg kommer hjem til, og så hvis FC Midtjylland nu fik et kvindehold, så kunne det jo godt være, fortæller Harder i seneste afsnit Kvindeliga Genklang.
Her afslører hun også, at hun har givet netop direktøren i FC Midtjylland, Claus Steinlein, nogle råd i forhold til at starte et kvindehold.
"Jeg har givet ham nogle råd, så det håber jeg, han tager til sig."
Pernille Harder