Nicoline Sørensen er nomineret til Årets Kvindeliga-fodboldspiller 2019

Nicoline Soerensen Er Nomineret Til Aarets Kvindeliga-fodboldspiller 2019
Tilbage
18. november 2019
Brøndbys Nicoline Sørensen er blandt de tre sidste nominerede i kampen om at blive Årets Kvindeligafodboldspiller 2019.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Først var de fem, men nu er der kun de tre finalister tilbage i kampen om den prestigefyldte pris Årets Kvindelige Fodboldspiller 2019. De nominerede er fundet med stemmer fra de bedste danske kvindelige fodboldspillere. De tre tilbageværende spillere er Nicoline Sørensen, Sanne Troelsgaard og Pernille Harder, der kan vinde for sjette gang, og femte gang i træk, hvis hun udråbes som vinder ved DR’s store sportsgalleshow i Boxen i Herning lørdag den 4. januar.

Brøndbys Nicoline Sørensen er et naturligt valg, og en meget værdig kandidat fra den hjemlige Gjensidige Kvindeliga, hvor Nicoline har spillet en afgørende rolle i Brøndbys liga- og Champions League kampe. Med 16 mål i turneringen er Nicoline suveræn topscorer i ligaen. Hun blev ligeledes månedens Gjensidige Kvindeligaspiller, som den første i august 2019, valgt af ligatrænere- og landstrænere. 

Det er Spillerforeningen og Hessel HiRE, der kårer Årets Kvindelige Fodboldspiller og vinderen udråbs ved DR’s store sportsgalleshow i Boxen i Herning lørdag den 4. januar.