FC Thy-ThistedQ kæmper sig til en plads i slutspillet med en 5-3 sejr i Farum

FC Thy Thistedq Kæmper Sig Til En Plads I Slutspillet Med En 5 3 Sejr I Farum
TV-KAMP
Tilbage
02. november 2019
FC Thy-ThistedQ kunne med blot ét point sikre sig deltagelse i forårets medaljeslutspil. FC Nordsjælland skulle forsøge at genfinde vejen til sejr efter to runder med nederlag.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Der kan ikke findes nogle resultater.

SUPERMATCH

FC NORDSJÆLLAND - FC THY-THISTEDQ: 3-5

LØRDAG 2. NOVEMBER KL. 14.00

Der var lagt op til en intens fight på Right to Dream Park i dagens SuperMatch. FC Thy-ThistedQ kunne med ét enkelt point sikre sig pladsen i top-6 og dermed forårets medaljeslutspil. Oprykkerne fra FC Nordsjælland har haft en forrygende sæsonsstart, men har de sidste runder haft det svært og ikke fået lukket kampene til deres fordel.  FC Nordsjælland er sikre på at overvintre i top 3, men kunne med en sejr i dagens SuperMatch virkelig holde sig til i toppen af tabellen og udfordre de evige tophold Fortuna Hjørring og Brøndby. 

Blot fem minutter var der spillet før gæsternes Rikke Dybdahl gjorde det til 1-0 for gæsterne, på et særdeles veludført spark. Dybdahl har været målfarlig hele sæsonen igennem og stod inden dagens opgør noteret for syv mål. Efter 37 minutters spil udbygger hun gæsternes førring og sparker sig dermed ind på topscorerlistens top-5, med ni scoringer i efteråret. Bedst som man troede at der skulle være pause, vågnede FC Nordsjælland. På ganske få minutter fik de udlignet og kunne gå til pause med resultatet 2-2. Camilla Kur og Florentina Olar stod for målene. 

Gæsterne kom bedst ud til anden halvleg og fik blot fire minutter inde i halvlegen igen bragt sig foran på mål af Malene Sørensen. FC Nordsjælland presser i store dele af kampen FC Thy-Thisted fuldstændig i bund, men formår ikke at få bolden i mål på deres chancer. FC Thy-ThistedQ har til gengæld den skarphed, som hjemmeholdet mangler og Sarah Dyrehauge står for scoringen til 2-4 og endnu engang får Malene Sørensen bolden i mål til 2-5 efter 89 minutter. 

FC Nordsjælland får reduceret i slutminutterne da indskiftede Simone Andersen sætter bolden i mål direkte på frispark. Det ender 3-5 i Farum efter et hæsblæsende opgør, hvor FC Thy-ThistedQ sikrede sig top-6 og dermed skal kæmpe med om medaljerne til foråret. FC Nordsæjlland tabte for tredje kamp i træk og skal forsøge at slutte, en ellers flot debutsæson i Gjensidige Kvindeliga, af når OdenseQ om to uger kommer til Right to Dream Park i sæsonens sidste spillerunde.