13. spillerunde: Top-6 placeringerne blev endeligt fordelt

13. Spillerunde Top 6 Placeringerne Blev Endeligt Fordelt
Tilbage
03. november 2019
13. spillerunde, blev runden hvor de seks hold, der til foråret skal dyste om medaljer, blev fundet.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Jens Langkilde

I 13. spillerunde fortsatte den intense kamp om førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga, hvor både Fortuna Hjørring og Brøndby kæmper om at overvintre som ligaens førerhold. FC Nordsjælland, hægtede sig selv af i toppen, med det tredje nederlag i træk. BSF og OdenseQ bliver de to hold, der til foråret skal spille Kvalifikationsliga. 

SUPERMATCH

FC NORDSJÆLLAND - FC THY-THISTEDQ: 3-5

LØRDAG 2. NOVEMBER KL. 14.00

Der var lagt op til en intens fight på Right to Dream Park i dagens SuperMatch. FC Thy-ThistedQ kunne med ét enkelt point sikre sig pladsen i top-6 og dermed forårets medaljeslutspil. Oprykkerne fra FC Nordsjælland har haft en forrygende sæsonsstart, men har de sidste runder haft det svært og ikke fået lukket kampene til deres fordel.  FC Nordsjælland er sikre på at overvintre i top 3, men kunne med en sejr i dagens SuperMatch virkelig holde sig til i toppen af tabellen og udfordre de evige tophold Fortuna Hjørring og Brøndby. 

Blot fem minutter var der spillet før gæsternes Rikke Dybdahl gjorde det til 1-0 for gæsterne, på et særdeles veludført spark. Dybdahl har været målfarlig hele sæsonen igennem og stod inden dagens opgør noteret for syv mål. Efter 37 minutters spil udbygger hun gæsternes førring og sparker sig dermed ind på topscorerlistens top-5, med ni scoringer i efteråret. Bedst som man troede at der skulle være pause, vågnede FC Nordsjælland. På ganske få minutter fik de udlignet og kunne gå til pause med resultatet 2-2. Camilla Kur og Florentina Olar stod for målene. 

Gæsterne kom bedst ud til anden halvleg og fik blot fire minutter inde i halvlegen igen bragt sig foran på mål af Malene Sørensen. FC Nordsjælland presser i store dele af kampen FC Thy-Thisted fuldstændig i bund, men formår ikke at få bolden i mål på deres chancer. FC Thy-ThistedQ har til gengæld den skarphed, som hjemmeholdet mangler og Sarah Dyrehauge står for scoringen til 2-4 og endnu engang får Malene Sørensen bolden i mål til 2-5 efter 89 minutter. 

FC Nordsjælland får reduceret i slutminutterne da indskiftede Simone Andersen sætter bolden i mål direkte på frispark. Det ender 3-5 i Farum efter et hæsblæsende opgør, hvor FC Thy-ThistedQ sikrede sig top-6 og dermed skal kæmpe med om medaljerne til foråret. FC Nordsæjlland tabte for tredje kamp i træk og skal forsøge at slutte, en ellers flot debutsæson i Gjensidige Kvindeliga, af når OdenseQ om to uger kommer til Right to Dream Park i sæsonens sidste spillerunde. 

 

VSK AARHUS - ODENSEQ: 4-0

LØRDAG 2. NOVEMBER KL. 15.00

Der var lagt op til fodboldfest på Ceres Park. VSK Aarhus tog imod OdenseQ i 13. spillerunde, en sejr kunne sikre hjemmeholdet en top-6 placering og dermed Gjensidige Kvindeliga til foråret.

Et samarbejde mellem AGF, Lyseng, ASA og VSK Aarhus gjorde at Ceres Park for første gang nogensinde skulle danne rammerne for hjemmebaneholdet VSK Aarhus. Allerede efter syv minutter gav hjemmeholdets Sofie Obel, de 552 fremmødte tilskuere noget at varme sig på. 1-0 til hjemmeholdet. Det blev også resultatet de to hold gik til pause med. 67 minutter skulle der spilles, før kampens andet mål blev sendt i nettet, Maria Denius øger hjemmeholdet føring inden både Jannie Thomsen og Sofie Bloch lukkede kampen til slutresultatet 4-0.

 Sejren betyder, at VSK Aarhus sikrer sig en plads i forårets mesterskabsspil, mens OdenseQ vil være at finde i Kvalifikationsligaen.

VSK Aarhus bruger landsholdspausen til at få afviklet den udsatte kamp imod BSF, den bliver spillet i Ballerup søndag 10. november kl. 14.00.  

 

KOLDINGQ - FORTUNA HJØRRING: 1-2

SØNDAG 3. NOVEMBER KL. 13.00

KoldingQ var inden dagens spillerunde, allerede sikret en plads i forårets Mesterskabsspil. Fortuna Hjørring skulle til gengæld ud at hente tre vigtige point i kampen om topplaceringerne, hvis de vil overvintre som ligaens førerhold. 45 minutter skulle der gå, før gæsternes Sanni Fanssi skulle bringe Fortuna i front med 1-0. Det blev også pauseresultatet. Efter 56 minutter udbyggede Sofie Lundgaard gæsternes føring og sendte Fortuna på sejrskurs. 

Maria Agerholm Olsen skød noget spæding tilbage i kampen, da hun efter 73 minutter fik reduceret for hjemmeholdet. 1-2 bliver slutresultatet i Kolding, hvilket betyder at Fortuna Hjørring bevarer 1. pladsen i ligaen, mens KoldingQ rykker ned på en 5. plads efter FC Thy-ThistedQ tog alle tre point i Farum lørdag. 

KoldingQ slutter sæsonen af 16. november hjemme mod VSK Aarhus, mens Fortuna Hjørring drager til Brøndby i en direkte duel om at overvintre som nr. 1. 

 

BRØNDBY - BSF: 7-2

SØNDAG 3. NOVEMBER KL. 14.00

Brøndby skal på hjemmebane hente tre pligt point, for at hænge på i topkampen mod Fortuna Hjørring. Allerede efter 13 minutters spil åbner ligaens topscorer Nicoline Sørensen ballet, og bringer hjemmeholdet på 1-0. BSF, der i sidste spillerunde, fik sæsonens første sejr, fik efter 18 minutter reduceret på mål af Sarah Jankovska og måske skule det blive dagen hvor gæsterne kunne drille hjemmeholdet i Brøndby. 

Sådan skulle det dog ikke gå og efter 27 minutter bringer Rebeka Winther igen hjemmeholdet i front, før Nicoline Sørensen igen er på spil kort før pausen og sørger for hjemmeholdet kan gå til pause foran 3-1. 

Efter 51 minutter udbygger en godt spillende Josefine Hasbo Brøndbys føring, før gæsternes Laura Petersen får reduceret til 2-4. Rebeka Winther kommer hurtigt tilbage, og blot to minutter efter reduceringen, bringer hun Brøndby i front med 5-2. Josefine Hasbo bliver efter 79 minutter også dobbeltmålscorer og bringer hjemmeholdet i front 6-1, før Nicoline Sørensen også igen er på pletten og slutter en flot dag med et hattrick, 7-2 til Brøndby. 

Brøndby tager i sidste spillerunde, lørdag 16. november imod Fortuna Hjørring i en direkte duel om ligaens 1. plads. BSF tager søndag 10. november imod VSK Aarhus i deres udsatte kamp. 

 

Husk at du altid kan se alle kampene live på kvindeliga.dk.