Licenser for 2019/20-sæsonen er tildelt
Af: DBU Kommunikation
Afslutningen på indeværende sæsons mange turneringer i dansk fodbold nærmer sig med hastige skridt, og derfor kan der så småt kigges frem mod næste sæson. Her står det nu klart, hvilket klubber der har fået licens til de bedste rækker herhjemme på både herre- og kvindesiden.
Alle 14 klubber, der ansøgte om licens til Superligaen, har modtaget licens til sæsonen 2019/2020. I 1. division, også kendt under NordicBet LIGAen, måtte Hvidovre IF igennem Licensappeludvalget, før de fik tildelt licens. De resterende 11 hold modtog alle klublicens ved første behandling af deres ansøgning.
DBU har i tildelingen af licens lagt stor vægt på klubbernes overholdelse af deadlines samt korrekt indsendt materiale. Alle klubberne lægger hvert år mange kræfter i at udarbejde deres ansøgninger, og med respekt for det arbejde bliver ansøgningerne behandlet grundigt af såvel Licensadministrationen som Licensudvalget.
Ankebehandling af ungdomslicens
Foruden Licensappeludvalgets behandling af Hvidovre IF’s anke har udvalget også vurderet ankesager fra klubber i ungdomsrækkerne hos både drenge og piger. Ingen drengeklubber ankede deres licensafgørelse, mens pigeklubberne VSK Aarhus, Næsby-Dalum og Ballerup-Skovlunde Fodbold ankede deres afvisning af licens. Alle tre afgørelser blev dog stadfæstet, og ingen af klubberne har således opnået licens til at deltage i U18 Piger DM.
Licensklubberne for sæsonen 2019/2020 ser dermed således ud:
Superligaklublicens
AC Horsens, AGF, Brøndby IF, Esbjerg fB, FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Hobro IK, OB, Randers FC, SønderjyskE, Vejle BK, Vendsyssel FF, og AaB
1. divisionsklublicens
FC Fredericia, FC Helsingør, FC Roskilde, Fremad Amager, HB Køge, Hvidovre IF, Lyngby Boldklub, Nykøbing FC, Næstved BK, Silkeborg IF, Thisted FC og Viborg FF.
Ungdomsrækkerne ser således ud:
U17- og U19 Liga
AGF, Brøndby IF, Esbjerg fB, FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Lyngby Boldklub, OB, Randers Freja, Silkeborg IF, SønderjyskE, Vejle BK og AaB
U17- og U19 Divisionen
AB, AC Horsens, B93, FC Helsingør, FC Roskilde, Viborg FF, HB Køge, Hellerup IK, Holbæk B&I, Hobro IK, Hvidovre IF, Kolding IF, Næsby BK, Næstved BK og Slagelse B&I
U18 Piger DM
B93, Brøndby IF, FC Nordsjælland, FC Thy Piger - Skyum, Fortuna Hjørring, KoldingQ, Silkeborg IFQ, Team OdenseQ, Team Viborg, IF Lyseng, Varde IF, Vildbjerg SF og AaB.