Nicoline Sørensen er efterårets Gjensidige Kvindeligaprofil
Af: Kvindeliga.dk
Nicoline Sørensen, har været efterårets helt store spiller i Gjensidige Kvindeliga. Hun er ligaens topscorer med 16 mål i 14 kampe. Det er 1,14 mål i snit pr. kamp, og så står hun tilmed noteret for to hattricks i efteråret.
"Nicoline Sørensen har været outstanding i dette efterår, hun har været stabil på et niveau over alle andre."
Lars Søndergaard, Landstræner Kvindelandsholdet
Med den nye Gjensidige Kvindeliga kom også en ny tradition, hvor hver måneds bedste ligaspiller kåres. Landstrænerne og ligatrænerne, indgiver hver deres stemme og Sørensen blev, i august måned, den første til at tage titlen som månedens Gjensidige Kvindeligaspiller.
Som månedens spiller, bliver månedens stærkeste hold også sat hver måned, af selvsamme jury. Nicoline Sørensen har været på samtlige hold i efteråret og kroner nu, et særdeles flot efterår, med titlen som efterårets profil i Gjensidige Kvindeliga.
"Nicoline Sørensen er en evig trussel mod alle hold med hendes hurtighed og teknik."
Brian Sørensen, Cheftræner FC Nordsjælland
I august måned var hun for første gang, i en betydende landskamp, at finde blandt Lars Søndergaards startende 11, da Kvindelandsholdet tog imod Malta hjemme i Viborg. Siden har hun både spillet- og scoret vigtige mål for Kvindelandsholdet i EM-Kvalifikationen, og har ligeledes været en altafgørende spiller for Brøndby IF igennem hele sæsonen både i Gjensidige Kvindeliga og UEFA Women’s Champions League. Her scorede hun scorede afgørende mål hjemme på Brøndby Stadion imod de svenske mestre fra Piteå, der sendte holdet videre i UEFA Women’s Champions League.
Brøndby IF og Nicoline Sørensen sluttede som nr. 2 i efterårets Gjensidige Kvindeliga, ét point efter ærkerivalerne fra Fortuna Hjørring. Gjensidige Kvindeliga er tilbage til marts og her skal Brøndby mandskabet ud og forsvare det danske mesterskab i en tæt Gjensidige Kvindeliga.