Sammen sparker vi homofobi ud af banen
Af: DBU Kommunikation
Fodbold er for alle – uanset køn, seksualitet eller hudfarve. Et vigtigt budskab 52 uger om året.
I anledning af Copenhagen Pride sætter DBU, Divisionsforeningen, Kvindedivisionsforeningen og Spillerforeningen yderligere fokus på kampen mod homofobi.
Det markeres i den kommende runde, hvor kampene i både Gjensidige Kvindeliga og 3F Superliga bliver lidt mere farvestrålende end normalt, da alle stadions vil blive krydret med regnbuefarver – blandt andet i form af hjørneflag i regnbuens farver.
Samtidig vil anførerne i alle otte kvindeligaklubber bære anførerbind i regnbuens farver, mens Gjensidige Kvindeliga midlertidigt skifter til et regnbuefarvet logo.
Der vil være markering af mangfoldighed og kampen mod homofobi i dansk fodbold i følgende kampe:
Gjensidige Kvindeliga
Farum BK - VSK Aarhus, lørdag kl. 13.00
BSF - KoldingQ, lørdag kl. 13.00
FC Thy-ThistedQ - Odense Q, lørdag kl. 15.00
Fortuna Hjørring - Brøndby, søndag kl. 13.30
3F Superliga
Randers FC - F.C. København, fredag kl. 18.00
FC Nordsjælland - OB, fredag kl. 20.00
Silkeborg IF - SønderjyskE, søndag kl. 12.00
Esbjerg fB - Lyngby BK, søndag kl. 14.00
FC Midtjylland - Hobro IK, søndag kl. 16.00
Brøndby IF - AaB, søndag kl. 18.00
AGF - AC Horsens, mandag kl. 19.00