Der kan ikke findes nogle resultater.

Klubbens historie

Etableringen af AGF Kvindefodbold ApS skete pr. 1. juli 2020 med et fælles aarhusiansk ønske om at samle relevante ressourcer og parter til en realisering af en eliteoverbygning i Aarhus. VSK Aarhus og IF Lyseng har som moderklubber mange års erfaring med drift og udvikling inden for pige- og kvindeelitefodbold, hvorfor disses erfaringsgrundlag danner rammen for i AGF Kvindefodbold. AGF Kvindefodbold omfatter et hold i Gjensidige Kvindeligaen, der spiller på VSK Aarhus’ licens, samt to ungdomshold U18DM og U16DM, der spiller på IF Lysengs ungdomslicens. Kvindeligaholdet holder til i Aarhus N og spiller kampe på Ceres Park og Vejlby Stadion. Ungdomsholdene holder til i Aarhus Syd og afvikler kampe på IF Lysengs anlæg.

AGF Kvindefodbold har til formål at fremtidssikre kvindeelitefodbolden i Aarhus og kunne understøtte den øgede professionalisering og udvikling. Det gør vi ud fra værdierne: Vindermentalitet, hårdt arbejde, ansvarlighed og så er vi stolte af Aarhus!

HISTORIEN om den aarhusianske kvindeelitefodbold (Kvindeligaholdet)

AGF Kvindefodbold står på skuldrene af en længere Aarhus-historie. IF Lyseng har været stærke til at lave landsholdsspillere og har i en lang årrække været stærkt repræsenteret på alle ungdomslandsholdene, mens VSK Aarhus/Skovbakken har, i mange år, har været en fast del af kvindefodboldtoppen. Senest i 2019 præsterede klubben at vinde DM-bronze, med flere nuværende landsholdsspillere på holdkortet.Kvindeligafodbolden er altså historisk forankret i Aarhus N med afsæt i VSK Aarhus. Siden 2002 har 1. holdet været repræsenteret i landets bedste række, vundet bronzemedaljer og to gange har holdet været i pokalfinalen, ligesom klubben har været aktiv part i DBU's udviklingsprojekter for dansk kvindefodbold både på senior og ungdomssiden.

VSK Aarhus (Vejlby Skovbakken Aarhus) er dannet ved en fusion af VIK Fodbold og Skovbakken Herrefodbold pr. 1. juli 2016. I 2017 blev Skovbakken Kvindefodbold en del af denne fusion, men

Aarhus har gennem flere årtier spillet en vigtig rolle i udviklingen af dansk kvindeelitefodbold. Hjortshøj-Egå IF sikrede byen i alt 10 danske mesterskaber, inden klubbens kvindeafdeling i 2002 valgte af fusionere med Skovbakken Fodbold med VR Centret som ramme. Det anså klubben for at være den bedste mulighed for at opnå den nyindførte licens til at spille på øverste niveau, og lige siden har elitefodbolden på kvindesiden for alvor taget fart i VSK Aarhus og nu i AGF Kvindefodbold.

Gennem årene har en lang række A-landsholdsspillere repræsenteret Skovbakken/VSKs farver bl.a. Lisbeth Kolding, Mia Kjærsgaard Andersen, Nanna Johansen, Pernille Harder, Nadia Nadim, Sanne Troelsgaard, Sofie Junge, Stine Ballisager, Janni Thomsen, Matilde Lundorf og Rikke Marie Madsen.

AGF Kvindefodbold er dermed en naturlig videreførelse af den aarhusianske udvikling inden for Kvindeelitefodbolden, som i flere omgange har medført nye konstellationer, der kan matcher den generelle udvikling på området og samtidig sikre den stolte tradition for kvindeelitefodbolden i Aarhus, der kan blive med at udvikle ungdoms- og A-landsholdsprofiler.