Sådan endte sjette spillerunde

Sådan Endte Sjette Spillerunde
Tilbage
07. september 2019
Sjette spillerunde bød på masser af mål og en overraskelse i Hjørring
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Denne lørdag eftermiddag bød på fuld spillerunde i Gjensidige Kvindeliga. Brøndby indtager ligaens 1. plads med en sejr i Kolding, efter Fortuna Hjørring overraskende satte point til hjemme på Nord Energi Arena, da de havde besøg af OdenseQ.

 

Ugens SuperMatch: FC Thy-ThistedQ – FC Nordsjælland: 2- 2

Sparekassen Thy Arena dannede rammer om ugens SuperMatch, FC Nordsjælland var gæsterne i det jyske og for begge mandskaber var der vigtige point på spil, for at hænge på i toppen af tabellen.
En lige affære udspillede sig i store dele af 1. halvleg og 42 minutter skulle der gå, før udeholdets Amalie Vangsgaard kunne bringe gæsterne i front. 0 – 1 blev også stillingen, som de to mandskaber gik til pause med.

Anden halvleg var knap begyndt for hjemmeholdets anfører Mathilde Kjeldgaard, viste vejen og satte et flot langskud ind bag Katrine Larsen i FCN målet. Efter 53 minutter begår Brianne Reed et klodset straffespark, som Mathilde Kjeldgaard på fornemmeste vis omsætter til mål og en 2 – 1 føring til hjemmeholdet.

I kampens døende minutter slår unge Linnea Borbye til og sikrer gæsterne et enkelt point i Sparekassen Thy Arena. 2 -2 ender det i Thy-Thisted, det betyder at FC Nordsjælland forbliver på 3. pladsen med 11 og FC Thy-ThistedQ på ligaens 4. plads med 9 point.

 

KoldingQ – Brøndby IF: 0 -3

Nicoline Sørensen blev i onsdags kåret til månedens Gjensidige Kvindeligaspiller i august, det fejrede hun efter 9 minutter af dagens opgør i Kolding med endnu en scoring. Louise Winther udbyggede efter 65 minutter gæsternes føring til 2 – 0 og Nanna Christiansen lukkede kampen lige inden slutfløjtet med en scoring til 3 – 0. Det betyder også at Nicoline Sørensen med 8 scoringer er ligaens topscorer, skarpt efterfulgt af holdkammeraten Nanna Christiansen, der har scoret 7 mål i de første seks spillerunder.

Brøndby overtager efter dagens sejr ligaens 1. plads med 12 point, KoldingQ indtager 5. pladsen med 8 point.

 

VSK Aarhus – BSF: 4 – 0

En sand bundgyser udspillede sig på Vejlby Stadion, hvor VSK Aarhus i dag havde besøg af ligaens absolutte bundhold, BSF. VSK Aarhus kæmpede for at få sæsonens første hjemmesejr og det var da også et veloplagt VSK mandskab, der gik på banen med en mission om at hente de 3 livsvigtige point. Hjemmeholdet Sofie Bloch scorede efter 26 minutters spil kampens første mål og sikrede derved, at hjemmeholdet kunne gå til pause med en 1 – 0 føring. Olivia Holdt satte efter 65 minutters spil mere gang i målfesten og gjorde det på 10 minutter til både 2 – 0 og 3 – 0. Sofie Bloch nåede også at sætte sin anden scoring i kampen ind bag netmaskerne, i kampens sidste minut og sikrer derved VSK Aarhus en 4 - 0 sejr over BSF.

VSK Aarhus tager sæsonens første hjemme sejr over BSF og sikrer sig dermed ligaens 6. plads med 7 point. BSF indtager 8. pladsen med blot 2 point.

 

Fortuna Hjørring – OdenseQ: 2 - 3

1. pladsen tog imod 7. pladsen i Gjensidige Kvindeliga. Hjemmeholdet var klare favoritter før dagens opgør på Nord Energi Arena. Efter 23 minutters spil bringer Agnete Nielsen da også hjemmeholdet i front, 1 – 0. Det lod gæsterne fra Fyn sig dog ikke kure af og efter 37 minutter bringer Cecilie Fløe balance i regnskabet og sikrer en pausestilling på 1 - 1. Gæsterne kommer bedst ud fra pausen og bringer sig i front på mål af Cecilie Strunck efter 51 minutters spil. Fortuna Hjørring kommer slår hurtigt tilbage og efter 55 minutter står der 2 -2 på måltavlen. Men gæsterne fra OdenseQ var kommet til Hjørring for at overraske, og overraske det gjorde de, Sandra Jakobsen scorer til 2 -3 efter 76 minutter og sikrer OdenseQ 3 livsvigtige point, der betyder at de ikke bliver hægtet helt af i bunden af tabellen.

Fortuna Hjørring må med dagens nederlag se sig overhalet i tabellen, af rivalerne fra Brøndby og indtager derved ligaens 2. plads, ved en bedre målscore end FC Nordsjælland. OdenseQ ligger på ligaens 7. plads med 6 point.

Næste spillerunde i Gjensidige Kvindeliga er allerede næste weekend. Husk, at du altid kan se alle kampene LIVE her på kvindeliga.dk