Kvindeliga-spillere på landsholdet

0P3A4049
Tilbage
11. februar 2025
Der kan ikke findes nogle resultater.

Danmarks landtræner Andrée Jeglertz satte i går navn på de 23 spillere, der skal repræsentere kvindelandsholdet i de kommende landskampe. To spillere fra Gjensidige Kvindeliga var blandt de udvalgte.

Spændende naboopgør venter
Når kvindelandsholdet i næste uge tørner sammen med Sverige i Odense og efterfølgende møder Italien på udebane, er det med to Kvindeliga-spillere i truppen. Landstræner Andrée Jeglertz udtog nemlig to keepere, Amanda Brunholt og Alberte Vingum, fra henholdsvis FC Nordsjælland og HB Køge til Danmarks kommende kampe i Nations League. De to spillere repræsenterer vores liga blandt spillere fra verdens allerstærkeste fodboldlande og klubber som Real Madrid, Bayern München, AS Roma og Olympique Lyon.


Alberte Vingum for HB Køge

Alberte Vingum, der til dagligt repræsenterer HB Køge, har været omkring de danske landshold, siden hun fik debut på U16 og har i alt 30 landskampe for Danmark - herunder en enkelt A-landskamp. Vingum fik debut for kvindelandsholdet d. 25. oktober 2024, hvor Danmark vandt 5-0 over Sydafrika i Aalborg. Hun var ikke med ved seneste landsholdssamling, men er nu tilbage i truppen.


Amanda Brunholt for FC Nordsjælland

FC Nordsjællands keeperprofil, 29-årige Amanda Brunholt, har en enkelt U23-landskamp under bæltet, men har stadig sin debut på det danske A-landshold for kvinder til gode. Amanda Brunholt har været udtaget til kvindelandsholdets seneste samlinger.

Kom ud, og støt kvindelandsholdet
Vi ønsker Brunholt, Vingum og hele det danske kvindelandshold held og lykke med kampene i Nations League og opfordrer alle kvindefodboldfans til at komme til Odense og se Danmark på hjemmebane fredag d. 21. februar.