Kvindeelitekomités første møde er et “historisk skridt”

Kvindeelitekomite2024
Tilbage
17. september 2024
Den nyoprettede Kvindeelitekomité under DBU afholdt sit første møde mandag, efter den blev dannet i forbindelse med Kvindedivisionsforeningens optagelse som det tredje medlem af DBU
Der kan ikke findes nogle resultater.

Foto: fodboldbilleder.dk

Kvindeelitekomiteen tog mandag et historisk skridt, da den havde sit første møde. Den nyoprettede komité skal fremme den igangværende udvikling inden for dansk pige- og kvindefodbold.

På mødet blev komitéens arbejdsrammer og forretningsorden fastlagt, og medlemmerne drøftede de fremtidige opgaver. I forhold til DBU’s strategi, skal komiteen understøtte det strategiske pejlemærke ’Vinder på Banen’ med særligt fokus på top 15 licensklubber og europæisk klubrepræsentation.

Komitéen består af en gruppe med stor diversitet i køn, aldre, uddannelsesbaggrunde og erfaringer.
Mette Bach Kjær, forperson for Kvindeelitekomitéen, ser positivt på det, der nu er iværksat:
Det er et historisk skridt, at vi nu har vores egen komité, som blev dannet i forbindelse med, at vi er blevet det tredje medlem. Jeg er især begejstret for den store diversitet i gruppen, da det vil styrke vores strategiske beslutninger om pige- og kvindeelitefodboldens udvikling. Vi skal udnytte alle tilgængelige ressourcer for at følge med den hastige udvikling inden for kvindefodbold, både nationalt og internationalt,” udtaler hun.

På mødet blev der blandt andet fokuseret på talentudvalget, som er et underudvalg ledet af Kristan Kampf. Der blev også orienteret om initiativet “Flere kvindelige fodboldtrænere”, som projektleder Simone Guldbrand står i spidsen for, og der blev diskuteret de kulturelle barrierer, der hæmmer kvinder i at blive trænere.

Medlemmerne fik desuden en statusopdatering fra Kvindedivisionsforeningens sekretær.

Medlemmerne i Kvindelitekomitéen:

Henriette Hanse, Helene Pedersen og Lene Bengtsson, udvalgt af DBU bredde
Katja Moesgaard, Kristian Kamp, Mette Worsøe og Frederik Lund, udvalgt af KDF
Mette Bach Kjær, udpeget af DBU’s bestyrelse
Jesper Møller, formand i DBU, og Bent Clausen, næstformand i DBU