Undersøgelse belyser behov for evidensbaseret skadesforebyggende træning

20240619FB 7033
Tilbage
09. september 2024
Forskningsprojektet ”Prevent, Perform and Improve” havde til formål at undersøge udbredelsen og implementeringen af skadesforebyggende træning i dansk pige/kvinde elitefodbold
Der kan ikke findes nogle resultater.

Projektet var et samarbejde mellem DBU, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, og en forskergruppe bestående af Forsker Elisabeth Bandak, Parker Instituttet, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og Københavns Universitet, Lektor Tine Alkjær Parker Instituttet, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og Københavns Universitet, Professor Mette K. Zebis, Københavns Professionshøjskole, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og Københavns Universitet, samt Professor Kristian Thorborg, Amager-Hvidovre Hospital, IOC Forskningscenter, København og Københavns Universitet.

Forskningsprojektet ’Prevent, Perform, and Improve’ havde som mål at kortlægge og styrke skadesforebyggende og præstationsfremmede træning inden for pige/kvinde-elitefodbold i Danmark. Projektet byggede videre på flere eksisterende initiativer, herunder forskningsprojektet ’Performance Boost’, som Professor Mette K. Zebis tidligere havde igangsat i samarbejde med blandt andre DBU.

Med udgangspunkt i den positive udvikling inden for dansk fodbold, søgte ’Prevent, Perform, and Improve’-projektet at fremhæve, hvordan skadesforebyggelse og fysisk træning bør integreres som et vigtigt redskab i arbejdet med at forbedre træningskvalitet, talentudvikling og præstation i dansk pige- og kvindeelitefodbold. Projektet modtog støtte på mere end 800.000 danske kroner fra Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, Danske Fysioterapeuter samt Kulturministeriets Forskningsmidler.

Projektet forløb i tre faser med fokus på implementering og kortlægning af skadesforebyggende træning i dansk pige/kvinde elitefodbold. Første fase omfattede implementering og kortlægning af den daværende praksis, anden fase identificerede barrierer og facilitatorer for implementeringen, og tredje fase udarbejdede anbefalinger for fremtidig praksis. Projektet løb til og med 2023 med løbende opfølgning, surveys og workshops.

Bedre implementering af effektive skadesforebyggende programmer

I en national spørgeskemaundersøgelse blev klubledere, cheftrænere, assistenttrænerer, fysioterapeuter, læger og fysiske trænere tilknyttet U14, U16, U18 licenshold og Kvindeligaen inviteret til at deltage. I alt deltog 110 personer, hvilket svarede til en svarprocent på 70 % og undersøgelsens resultater giver dermed et solidt indblik på tværs af alle pige/kvindelicensklubber.

Undersøgelsen belyste, at selvom skadesforebyggende træning er bredt anvendt på danske pige- og kvinde elitefodboldhold, varierer implementeringen af skadesforebyggende øvelser og programmer med påvist effekt, med lavere anvendelse blandt de yngste og senior elitehold. Selvvalgte skadesforebyggende programmer af ukendt effektivitet anvendes i nogen grad. Dette understreger behovet for at styrke integrationen af effektive skadesforebyggende programmer på alle holdniveauer, så antallet skader i dansk pige/kvinde-elitefodbold reduceres mest muligt. På tværs af alle deltagere var der meget positive opfattelser af skadesforebyggende trænings effekt på skader. Det er et meget vigtigt afsæt for det fortsatte arbejde med at fremme og styrke skadesforebyggende træning i pige/kvinde elitefodbold i Danmark.

Forsker Elisabeth Bandak forklarer: "Gennem spørgeskemaundersøgelsen blev det tydeligt, at der var en fælles opfattelse af, at skader er et betydeligt problem for fodboldspillere og at flere at disse kan forebygges igennem skadesforebyggende træning. Det er af afgørende betydning, at denne positive holdning deles bredt, da det øger sandsynligheden for, at fremtidige anbefalede tiltag vil blive implementeret i klubbernes træningsprogrammer. Dette er netop, hvad vi håber undersøgelsen kan være med til at facilitere.”

Elisabeth fortsætter: "Vi ser allerede initiativer, der bevæger sig i den rigtige retning. For eksempel fremgår det af den Licensmanual for Ungdom piger 2025/2027, at klubberne, under kravene til Individuel udvikling og Fysisk træning, skal have skadesforebyggende træningsprogram for U13-U19 tilpasset alderstrin som en del af deres træning."

Styrket fokus på skadesforebyggelse i dansk elite pige- og kvindefodbold

Forsker Elisabeth Bandak mener, at yderligere følgende tiltag til være gavnlige for dansk elite pige/kvindefodbold:

  • Styrke brug af effektive skadesforebyggende træningsprogrammer.
  • Gøre viden om effektive træningsprogrammer lettere tilgængelig.
  • Udvikle de eksisterende licenskriterier for skadesforebyggende træning.
  • Prioritere ressourcer til skadesforebyggende træning.
  • Øge viden og kompetencer om skadesforebyggende træning hos de ansvarlige for skadesforebyggende træning

Elisabeth uddyber: "For at løfte skadesforebyggende træning i pige/kvindeelitefodbold, så det gør en forskel for den enkelte spiller, er der brug for en fælles målrettet indsats og strategi, der kan tage afsæt i den viden projektet har genereret. Her er det afgørende at have DBU og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi med ombord".

Peter Sand, fysisk trænerkonsulent i DBU, arbejder med projektet ’pige/kvindetalentstrategi’, hvor Peter har ansvaret for at optimere den fysiske træning i licensklubberne. Gennem projektet er der ydet støtte til licensklubberne, så de har mulighed for at ansætte fysiske trænere på deltid. Peter arbejder sammen med klubberne ved at tilbyde rådgivning om fysisk træning og udvikling af deres fysiske setup. Han deler også viden og giver input om skadesforebyggende træning, blandt andet ved at formidle resultaterne fra denne undersøgelse.

Peter forklarer: "Undersøgelsen viser, at vi stadig har et stort behov for at introducere skadesforebyggende træning i større omfang. Vi skal prioritere ressourcerne hertil og gøre det til en systematisk del af træningen. Det er vigtigt at implementere skadesforebyggende træning allerede i de yngste rækker, så spillerne er velforberedte, når de når de ældre rækker og står over for større krav til både træningsmængde og -intensitet.

Læs den fulde undersøgelse og resultsat her.