Hvem kan udfordre Fortuna Hjørring og FC Nordsjælland?

FCN KIF 10.08.2024 2707 (1)
Tilbage
13. september 2024
OB har chancen for at lukke hullet op til Fortuna med en sejr i Hjørring på søndag, men inden da byder weekenden på 3 spændende opgør.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Foto: Gonzales Sport Photos

Fortuna Hjørring og FC Nordsjælland har begge maksimumpoint efter 4 kampe og har slået et hul på 5 point ned til OB. De stribede har vundet stor respekt for deres højintensive og direkte spillestil og har formatet til at drille Fortuna, men hjemmeholdet er notorisk svære at besejre på eget græs. Kun et nederlag i Kvindeligaen i hele 2024.  

I aften inviterer B.93 til fodboldfest mod FC Nordsjælland. Gratis øl til de første 300 tilskuere, hvilket helt sikkert hjælper på stemningen. Hjemmeholdet har brug for opbakningen, hvis mestrene skal sendes hjem til Farum med mindre end 3 point. 

I morgen skal et hakkende HB Køge se, om de kan vende stimen af nederlag til en sejr hjemme mod AGF. Begge hold har svært ved at finde målet i år. Hjemmeholdet sætter lid til Rebeka Winther, der er tilbage efter karantæne, og de nyindkøbte offensive spillere Tinaya Alexander og Alexandra Hargrave tilfører fart i offensiven. AGF har af uransagelige årsager ikke forsat det lovende spil fra foråret, men truppen har masser af kvalitet, så forvent et tæt og spændende opgør. 

Brøndby tager imod Kolding IF lørdag. Holdene ligger side om side i tabellen og vinderen kan tage et solidt spring ind i den øverste halvdel, mens taberen risikerer, at falde ned på en af nedrykningspladserne. I Kvindepokalturneringen i onsdags, gav Brøndby debut til det kun 15 årige stortalent Mila Bischoff, der kvitterede for tilliden med 2 mål. Måske belønnes hun med debut i Kvindeligaen? 

Kan du ikke komme på stadion, så husk, at alle kampene kan ses på www.kvindeliga.live, hvor dygtige og engagerede kommentatorer vil dække kampene med interessante gæster.  

5 runde af Gjensidige Kvindeliga 

Fredag den 13. september 

19:00 B93 - FC Nordsjælland  

Kommentator: Amalia Bræmer 

Lørdag den 14. september 

15:00 – Brøndby IF – Kolding IF 

Kommentator: Luna Gevitz 

Lørdag den 14. september 

15:00 HB Køge – AGF 

Kommentator: Sofie Bloch 

Søndag den 15. september 

13:00 Fortuna Hjørring – OB 

Kommentator: Sine Hovesen