Rundt om 10. spillerunde

Rundt Om 10. Spillerunde
Tilbage
13. oktober 2019
10. spillerunde bød hjemmesejr i SuperMatch, våde baner og aflysning i Ballerup og kamp om topplaceringerne i Hjørring og Thy-Thisted.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk  / Foto: Odense Q

10. spillerunde i Gjensidige Kvindeliga bød på masser af spænding og kamp om placeringerne i en særdeles tæt liga. For Odense Q var kravet en hjemmesejr i lørdagens SuperMatch, for ikke at isolere sig selv under den famøse streg, der betyder kvalifikationsliga til foråret. BSF skulle forsøge at genrejse sig selv med Sportschef Thomas Maale i spidsen og topholdene skulle ud og kæmpe for deres placering i ligaens absolutte top. 

 

SuperMatch: Odense Q - KoldingQ: 3-0

Odense Q gik på banen på Odense Atletik Stadion, som i forbindelse med weekendens SuperMatch dannede rammerne for hjemmeholdets hjemmebane. Odense Q mandskabet skulle have en sejr for at holde sig i top-6 og forårets slutspil. Kolding Q kunne til gengæld spille sig op i den sjoveste ende af tabellen med en sejr. 

Den nye og midlertidige hjemmebane skulle hurtigt vise sig at være god for hjemmeholdet. 18 minutter spillet og anfører Tenna Kappel bringer hjemmeholdet i front. Kun seks minutter senere forøgede Kamilla Ørskov den føring til 2-0, som også blev pauseresultatet. I kampens sidste minut lukkede Sandra Jakobsen kampen med sin scoring til 3-0. 

Sejren bringer Odense Q ind i top-6 med 10 point kun ét point efter netop Kolding Q. 

Næste weekend tager Odense Q imod FC Thy-ThistedQ hjemme i Marienlystcentret, mens Kolding Q hjemme i Autocentralen Park tager imod FC Nordsjælland, begge kampe har kickoff kl. 13.00. 

 

BSF - VSK Aarhus

Kampen i Ballerup blev tidligt lørdag morgen aflyst, grundet regnen. Banerne var blevet lukket og kampen er udsat. Der vil snarest blive fundet en ny dato for afviklingen af denne kamp, du kan holde dig opdateret her på kvindeliga.dk

BSF tager i næste weekend en tur til Hjørring, mens VSK Aarhus får besøg af Brøndby. 

 

FC Thy-ThistedQ - Brøndby IF: 

Danmarksmestrene var på besøg i Thisted og på forhånd favoritter til at tage tre point med hjem til Vestegnen. FC Thy-ThistedQ kommer dog bedst ud til kampen og Rikke Dybdahl bringer efter kun seks minutter hjemmeholdet i front 1-0. Herefter gearede gæsterne og specielt en målfarlig Nicoline Sørensen op, og kunne gå til pause med en 7-1 føring. Fire mål af Nicoline Sørensen, som derved igen er den mest scorende i Gjensidige Kvindeliga, to mål af Frederikke Lindhardt og hver ét mål af Caroline Pleidrup og Louise Winter. 

Anden halvleg blev noget mere målløs. Hjemmeholdets Lotte Bak Christensen fik med syv minutter igen reduceret til slutresultatet 2-7. 

Brøndby bringer sig derved op på 2. pladsen i ligaen, mens Thy-Thisted bevarer deres 4. plads. 

I næste spillerunde tager Brøndby en tur til Aarhus hvor VSK venter, mens FC Thy-ThistedQ skal en tur til Odense. Begge opgør har kickoff kl.13.00. 

Fortuna Hjørring - FC Nordsjælland: 

Der var lagt op til noget af et topbrag i Nord Energi Arena, en direkte duel om 1. pladsen i Gjensidige Kvindeliga. Efter kun 14 minutter bragte den tidligere Fortuna Hjørringspiller Camilla Kur gæsterne i front med 1-0. Efter 26 minutter fordoblede selvsamme Kur den føring til 2-0, som også blev pauseresultatet. I kampens absolutte sidste minut fik Fortuna Hjørring reduceret til slutresultatet 1-2, på mål af Sanni Franssi. Derved spiller FC Nordsjælland sig selv tilbage som ligaens førerhold, mens Fortuna Hjørring må se sig overhalet af Brøndby og derfor ryger ned på en 3. plads, 2 point efter Brøndby. 

Fortuna Hjørring tager i næste weekend i mod ligaens bundhold BSF, mens FC Nordjsælland skal en tur til Kolding.