Odense Atletikstadion danner rammen om ugens SuperMatch

Odense Atletikstadion Danner Rammen Om Ugens Supermatch
TV-KAMP
Tilbage
10. oktober 2019
OdenseQ tager imod Kolding Q i 10. spillerundes SuperMatch, for første gang med Odense Atletik Stadion som hjemmebane.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

OdenseQ tager på Odense Atletikstadion imod KoldingQ, kun fire point skiller de to mandskaber før lørdagens SuperMatch i Odense. OdenseQ kan med en sejr bevæge sig tættere på Top-6, mens KoldingQ med en sejr kan holde sig til i den absolut sjoveste del af tabellen. Begge mandskaber har haft flere spillere afsted med diverse ungdomslandshold, men har brugt landskampspausen på at holde de resterende spillere skarpe og se frem imod et særdeles vigtigt opgør om 3 point lørdag i Odense.

OdenseQ har brugt landskampspausen på at arbejde med den defensive organisation og at holde formen skarp.

- Vi går ind til kampen med samme indstilling, som vi altid gør. Vi skal holde fokus på vores eget spil og turde at spille vores eget spil. Derudover skal vi arbejde med at holde vores defensive organisation. Det bliver afgørende, at pigerne stoler på sig selv og deres medspillere og ikke mindst, at vi rammer niveau hele vejen rundt. Vi skal stå sammen og vise at vi virkelig vil have alle tre point, Steen Hansen, Cheftræner OdenseQ.

Kolding Q vil tage til Odense og lade hjemmeholdet komme frem på banen, gæsterne vil være klar til at straffe fejl og spille på omstillinger.

- Vores fordel bliver, at vi har mere rutine og vi har en fart, der kan gøre ondt på OdenseQ. De har været dygtige offensivt og lavet mange mål, vi skal derfor stå kompakt i bagkæden, straffe deres fejl og spille på omstillinger. Vi har lidt flere point end de har og derfor skal vi lade dem komme frem på banen og slå dem på omstillinger, Peter Pedersen Cheftræner Kolding Q. 

Entrépriser:
Voksne: kr. 40,-
Unge (15-17 år): 20,-
Børn (op til 14 år): Gratis

Mad og drikke
Til kampen vil der være mulighed for at købe fadøl og grillpølser.

Se med lørdag 12. oktober kl. 13.00 på kvindeliga.dk.